Gå til indhold
The Bug sørger for mørk bastung aften i VEGA

Pressemeddelelse -

The Bug sørger for mørk bastung aften i VEGA

VEGA præsenterer

The Bug sørger for mørk bastung aften i VEGA
Den engelske musiker og producer The Bug har endelig givet lyd fra sig og han gæster VEGA fredag d. 6. februar med det dobbelttydige album Angels & Devils.

Multi-produceren The Bug i krydsfeltet mellem mørke og lys
Bag kunstneraliasset The Bug finder man den yderst produktive engelske musiker og producer Kevin Martin, der siden starten af 90’erne har produceret forskellige genre som jazzcore, industrial hiphop, dancehall, dupstep, grime og dub. Udover produktioner under navnet The Bug er Kevin Martin også involveret i syv andre projekter bl.a. King Midas Sound.

Mørke og lyse sider
På det nye album Angels & Devils afsøger The Bug et dystopisk univers, hvor det moderne samfund er kollapset og verden, som vi kender den, er over. Albummet cirkler om to distinktive emner samt udforskningen af lys og mørke. Engle-siden udgør de første sange featuring artister som Groupers Liz Harris på ”Void” og copeland på ”Fall”, afsluttet af den ud-dubbede og panoramiske ”Save Me” med Gonjasufi. Til koncerten i VEGA har The Bug mc’en Manga med, der også er at finde på albummet.

Djævle-delen gæstes bland andet af navne som Flowdan og Death Grips’ MC Rides. Dystopien trækker på inspiration fra pionerer som Stakkers Humanoid, Plastikman, Phutures Cocaine/Your Only Friend og Aphex Twin mixet med Kevin Martins eget mørke udgave af klassisk dancehall.

Angels & Devils er at finde på flere årslister over bedste album blandet andet hos Crack Magazine og Line Of Best Fit gav albummet 9/10.

Rare Nights starter aftenen op
Fra dørene åbner indtil The Bug indtager Lille VEGA, sørger Rare Nights djs for opvarmning. Fem venner har under aliasset siden 2011 skabt nye og fremadskuende klubaftener. Sammen og hver for sig har de sørget for events og fester på steder som Global, Harvey og senest Dome of Visions. Crewets medlemmer trækker alle på forskellige musikalsk inspirationskilder, men de er alle fælles om en interesse for britisk klubmusik, som de vil præsentere denne aften.

Info om koncerten
The Bug feat. Manga (UK) + Rare Nights (DK)
Fredag den 6. februar 2015, kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
130 kr. + gebyr
Forsalget starter senere i dag via vega.dk og Billetnet. 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark