Gå til indhold
The New Pornographers til VEGA i maj

Pressemeddelelse -

The New Pornographers til VEGA i maj

VEGA og ICO præsenterer
The New Pornographers til VEGA i maj
Et af de mest indflydelsesrige canadiske indierock-bands, The New Pornographers, gæster Danmark for første gang siden udgivelsen af deres sjette album, Bill Bruisers, fra sidste år. Det sker den 31. maj i Lille VEGA.

Selvom The New Pornographers’ helt store internationale gennembrud er udeblevet, har bandet gennem nu 15 år dannet institution og historie i canadisk indierock, samt været med til at sætte baren bemærkelsesværdigt højt indenfor selvsamme genre. Siden bandet udgav debuten Mass Romantic i 2000 har bandets udgivelser, eller bandmedlemmers andre projekter, ligget i top-40, særligt på canadiske og amerikanske hitlister, hvert eneste år lige siden.

Nyt anmelderrost album i baghånden
Når The New Pornographers til maj gæster Danmark, kan det beskrives som en sjælden begivenhed der løber af stablen. Således har Vancouverbandet blot gæstet Danmark et par gange siden de blev dannet i 1997, hvor sidste gang var i 2010, efter udgivelsen Together.

Brill Bruisers udkom i august sidste år og fik udover en 5-stjernet anmeldelse i GAFFA følgende ord med på vejen fra Kristian Petersen:

”Sjette udspil fra den canadiske indie-rugekasse, nu efterhånden all-stargruppe, er supersolid powerpop, der med stærke melodier og smittende glæde løfter stemningen helt fra start”

Indie-rockens allstar-gruppe.

Det, at The New Pornographers, efterhånden har udviklet sig til en all-stargruppe, er noget der er sket gradvist henover årene. Selvom det hele startede i sluthalvfemserne med Carl Newman og Dan Bejar som kreativt omdrejningspunkt, vidner flere af medlemmernes soloprojekter om en nærmest utømmelig kilde til kreativitet. The New Pornographers tæller således medlemmer fra Swan Lake, Immaculate Machine, Destroyer og The Ettes.

Vi glæder os til et længeventet gensyn på dansk grund med et af de mest indflydelsesrige canadiske bands gennem de sidste 20 år. Det sker i Lille VEGA d. 31. maj, når The New Pornographers

Fakta om koncerten:
The New Pornographers (CA)
Søndag den 31. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
175 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs og køb billet til koncerten med The New Pornographers i Lille VEGA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark