Gå til indhold
TV-2 giver koncerter i VEGA til marts

Pressemeddelelse -

TV-2 giver koncerter i VEGA til marts

VEGA præsenterer
TV-2 giver koncerter i VEGA til marts
Til foråret 2015 udsender verdens lykkeligste band, TV-2, deres nye album, og i den ombæring tager firkløveret på en Danmarksturné, der bringer dem forbi Store VEGA d. 29. og 30. marts 2015.

Det folkekære, aarhusianske band, TV-2, der har leveret sangskatte til danskerne siden 1981 i form af fx ”Be Bab A Lu La” , ”Bag Duggede Ruder” og ”Lanternen”, er nu klar til at slippe et spritnyt album i starten af marts 2015.

I den anledning drager verdens lykkeligste band på Danmarksturné, som bl.a. bringer TV-2 vejen forbi VEGA, hvor de vil spille to koncerter i foråret, der vil bestå af det pop-rockede bands nye materiale samt deres omfattende repertoire af danske klassikkere.

Erfarne herrer med nye sange i baglommen
Fire år skulle der gå, før TV-2 lavede opfølgeren til pladen Showtime, der blev produceret i samarbejde med hitmageren Thomas Troelsen tilbage i 2011. Nu venter 12 nye sange spændt på at møde deres publikum,. De nye sange kommer til at se dagens lys i marts 2015, når verdens lykkeligste band udsender deres nye, længeventede album.

De erfarne herrer, der er kendt for deres samtidskritiske tekster og dansable melodier, har før kategoriseret sig selv som ”Danmarks kedeligste band”, men dette bliver ikke tilfældet i 2015, der kommer til at bestå af fart over feltet for TV-2, der igen med deres skarphed kommer til at manifestere, hvorfor de er et af Danmarks ældste bands.

To VEGA-koncerter
Sidste gang TV-2 besøgte VEGA var i december 2012, hvor bandet gav intet mindre end tre koncerter i Store VEGA. Derfor er det med stor glæde, at VEGA åbner dørene til to forrygende aftener i selskab med Danmarks folkekære band.

Info om koncerten
TV-2 (DK)
Søndag d. 29. marts + mandag d. 30 marts 2015, kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
325 kr + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med TV-2.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark