Gå til indhold
TV-aktuelle Rasmus Nøhr klar til at præsentere eftertænksomme sange i VEGA

Pressemeddelelse -

TV-aktuelle Rasmus Nøhr klar til at præsentere eftertænksomme sange i VEGA

VEGA præsenterer

TV-aktuelle Rasmus Nøhr klar til at præsentere eftertænksomme sange i VEGA

Den danske pop-troubadour Rasmus Nøhr er ikke alene aktuel som holdkaptajn i TV2s underholdningsprogram ”Lyden af lørdag”, men også med koncerter, hvor han præsenterer de modne og mere alvorlige sange fra hans seneste album Retursekund. Den 30. april kan han opleves i Store VEGA.

Smukke hverdags observationer
De store følelser har altid fået afløb i Rasmus Nøhrs fine tekster og efter et kærestebrud blev titelsangen til hans seneste album, Retursekund, skrevet. Titelsangen handler om, da Nøhr mødte sin eks-kæreste og det unikke i små hverdagsøjeblikke. For hvis sangskriveren kunne, ville han opleve øjeblikket, hvor de to mødtes, igen. 

De nye, mere modne sange tager Rasmus Nøhr nu med sig på en forårsturné, der også rammer Store VEGA. Selvom det er en mere alvorlig Nøhr, man fornemmer på Retursekund, er det friske og fremadrettede stadig fokus for hans melodier. Der er bare også blevet plads til eftertænksomheden som på ”Verdens Bedste Sammen” og anden singlen ”Tror du vi ku’ ”.

Holdkaptajn og landevejsmusiker
Rasmus Nøhr er aktuel som holdkaptajn i TV2s underholdningsprogram ”Lyden af lørdag”, hvor hans musikalske talent og umiddelbare charme ikke er til at tage fejl af. Men selvom Rasmus Nøhr hygger sig gevaldigt i fjernsynsmæssig prime time, kan han ikke holdes fra turnelivet på landevejene.

Her får trubaduren lov til at møde og komme helt tæt på sit publikum, hvor der bliver altid fortalt små, finurlige anekdoter som efterlader publikum eftertænksomme, med et smil på læben og i højt humør. 

Fakta om koncerten
Rasmus Nøhr (DK)
Onsdag den 30. april kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
200 kr. + gebyr
Billetsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Rasmus Nøhr i Store VEGA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark