Press release -

Erfarne forretningsfolk mødes for at hjælpe unge iværksættere

Udviklingen fra spæd idé til virkelighed kan være en svær proces, hvor der skal træffes mange beslutninger, og hvor gode råd kan være dyre. Heldigvis findes der mange, der er villige til at give en hånd og hjælpe unge iværksættere, der ikke har den tunge erfaringsmæssige belast.

Når Venture Cup i morgen afholder et såkaldt speed matching event for mentorer og startups, er der flere end 100 mentorer fra det danske erhvervsliv, der har tilmeldt sig for at blive matched med én startup blandt de 50, der møder op for at pitche deres idé. Dét gør eventet til Danmarks største mentorevent for universitetsstuderende, og efterspørgslen for at blive mentor er stigende:

“Vi vidste, at der var et behov for en mentorordning, da vi startede i 2014, men interessen og den feedback, vi har fået, har været overvældende”, siger Human Shojaee, CEO i Venture Cup.

Mentorordningen er frivillig og er på rekordtid vokset til at blive Skandinaviens største for universitetsstuderende med mere end 240 mentorer:

“Det er ikke kun blandt erhvervsfolk i Danmark, at interessen er stor. Jeg har afholdt møder i både Norge og Sverige, hvor de er meget interesseret i at etablere lignende programmer. På torsdag får vi også besøg fra Luxembourg, der ønsker at se, hvordan vi matcher vores mentorer og startups. Der er rigtig meget udviklingspotentiale i dette program”, forklarer Human Shojaee.

Ifølge den seneste rapport, som Venture Cup har udarbejdet, er mentorerne primært tilknyttet for at give noget tilbage til iværksætterverdenen og for at få adgang til et innovativt netværk, der kan inspirere og bruges fremadrettet i deres eget arbejdsliv.

FAKTABOKS - Venture Cups Mentor Program:

- Etableret i februar 2014 med støtte fra Hempel Fonden

- 245 mentorer og 230 startups er tilknyttet programmet

- 55 procent af mentorerne er iværksættere eller direktører i danske virksomhed

- 97 procent af holdene vil anbefale mentorprogrammet til andre hold

- 89 procent har lanceret sit produkt eller er tæt på at gøre det efter at have fået vejledning og støtte

Læs mere om Venture Cups mentorordning her på www.venturecup.dk/mentor

Eventet: 

Venture Cup Speed Matching Event

CBS - Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

Torsdag d. 25. februar - Kl. 16.00-19.00

Presseansvarlig:

Tine Risbæk Jensen - Communications Manager

Mobil: +45 27605045 - Email: tije@venturecup.dk

CEO hos Venture Cup

Human Shojaee - CEO i Venture Cup

Mobil: +45 29290767 - Email: hus@venturecup.dk


Topics

  • Business enterprise

Categories

  • mentor program
  • innovation
  • iværksætteri
  • entreprenørskab
  • venture cup

Venture Cup er en non-profit organisation, der som den eneste i Danmark samarbejder med alle danske universiteter og forsøger at bygge bro mellem erhvervslivet og universitetsstuderende. Målet er at inspirere og hjælpe unge entreprenører gennem mentorer, netværk, workshops og konkurrencer. Venture Cup har eksisteret i 16 år og hjulpet mere end 200 startups i Danmark.

Venture Cup | www.venturecup.dk | press@venturecup.dk