Press release -

Iværksætterkonkurrence: Skal jeg printe dig en ny kæbe?

Particle 3D fra SDU blev kåret som vinder af National Startup Competition af 300 erhvervsfolk, studerende og iværksættere, da Venture Cup afholdte årets store iværksætterkonkurrence for landets universitetsstuderende hos IDA i København i går eftermiddag.

Particle 3D består af tre studerende fra SDU, der har en mission om at hjælpe kræftpatienter, der ifm. med en operation har fået fjernet eller beskadiget en knogle ved fx. en kæbeoperation. Holdet kan 3D printe knogler, der kan tilpasses den enkelte patient, fremstilles på rekordtid og som kun består af organisk materiale, der allerede findes i kroppen - ingen metal eller plastik. På sigt er planen, at der også kan printes væv og brusk.

Particle 3D overbeviste online dommere, et panel af erhvervsfolk og iværksættere og publikum om, at deres 3D print er den mest lovende opfindelse ud af flere hundrede idéer fra alle landets universiteter.

Præmien på de 100.000 kr. er starten på en stor investeringsrunde, som holdet nu skal i gang med, og den anerkendelse, der følger med at vinde en konkurrence som denne, skal bestemt ikke undervurderes, hvis man spørger idémageren bag Particle 3D Casper Slot. Han forklarer:

“Da vi meldte os til konkurrencen, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vores idé ville blive udvalgt blandt hundredvis af idéer, eller at vi ville ende på scenen i dag som vinder af National Startup Competition.

Den selvtillid, det har givet os, er nok det vigtigste, vi tager med. Nu skal vi i gang med at tale med investorer og søge fonde, og et skulderklap som denne sejr, er et fantastisk udgangspunkt. Omverden deler faktisk vores begejstring for Particle 3D.”

Human Shojaee, CEO i Venture Cup, glæder sig over den store interesse, der har været for konkurrencen og iværksætteri blandt de studerende generelt:

“Venture Cup fungerer som universiteterne fælles platform, og med flere hundrede forretningsplaner sendt ind til konkurrencen fra hele landet, er det tydeligt, at iværksætteri er blevet mere end et buzzword blandt danske studerende.”

Human fortsætter; “Det er vigtigt. Danmark har brug for flere iværksættere, og universiteterne spiller en helt essentiel rolle i at skabe fremtidens iværksættere. Vi har modtaget idéer fra samtlige universiteter, og hele landet har været repræsenteret her i dag.”

Kontakt:

Particle 3D - Casper Slots - slots.casper@gmail.com - http://particle3d.com/

Venture Cup - Tine Risbæk Jensen - Communications Manager - 27 60 50 45 - tije@venturecup.dk

Billeder fra awardshowet kan ses her: https://goo.gl/d24aBm. Hvis der ønskes en højere opløsning, skriv venligst til tije@venturecup.dk.


Holdene har dystet i fem kategorier, og foruden den overordnede vinder Particle 3D, der vandt i HealthTech, var vinderne:

FinTech - Penstables fra CBS - Pensionsselskab målrettet “digital natives”

Penstables er et pensionsselskab målrettet “digital natives”, personer født i den digitale tidsalder, der vil gøre investeringer mere gennemskuelige og give brugerne mulighed for medbestemmelse, således at der fx. kun investeres i grønne løsninger.

Kontakt: Niels Fibaek-Jensen - nfj@penstable.dk - www.penstable.dk

GreenTech - Lyras fra Aalborg Universitet - Pasteurisering vha. UV-lys

Lyras har opfundet en løsning, således at det er muligt at pasteurisere ved hjælp af UV-lys. Ifølge holdets forskning er der flere fordele ved at bruge et belysningskammer ved pasteurisering. Der bruges 91% mindre energi, flere vitaminer og mælkeproteiner bliver bevaret, hurtigere produktion, da der hverken skal varmes eller køles for at pasteurisere, for blot at nævne et par stykker.

Kontakt: Rasmus Mortensen - rm@lyras.dk

Product & Devices - Plinthit ApS fra Aarhus Universitet - Patenteret parasolfod

Plinthit vil revolutionere et etableret marked med deres patenteret og unikke parasolfod. Det patenterede låsesystem kan anvendes på alle objekter, der har behov for en base for at stå vertikalt, herunder en strandparasol, juletræsfod og lignende. Det er dansk design og førsteklasses kvalitet, der er i højsædet.

Kontakt: Josefine Østerby - joe@plinthit.dk - www.plinthit.dk

Mobile & Web - Limelight Music ApS fra ITU og Aarhus Universitet - Spotify for up-and-coming artists

Limelight Musicer en ny musik-app, der giver up-and-coming artister og musikelskere mulighed for at finde hinanden. På app’en kan brugerne definere hvilke musikgenrer, de kan lide, og bedømme numrene med tommel op eller ned. På den måde tilpasser den bagvedliggende algoritme musikstrømmen til den enkeltes smag, mens kunstnerne kan være sikre på at blive eksponeret for lyttere, som kan lide netop deres genre.

Kontakt: Anders Nygaard - anders.nygaard@limelight-music.com - www.limelight-music.com

Pressekontakt:

Tine Risbæk Jensen - Venture Cup

Tlf: 27 60 50 45

Email: tije@venturecup.dk

Topics

  • Business enterprise

Categories

  • venture cup
  • startup competition
  • konkurrence
  • innovation
  • iværksætteri
  • entreprenørskab

Venture Cup er en non-profit organisation og den eneste i Danmark, der samarbejder med alle danske universiteter og forsøger at bygge bro mellem erhvervslivet og universitetsstuderende. Målet er at inspirere og hjælpe unge entreprenører gennem mentorer, netværk, workshops og konkurrencer. Venture Cup har eksisteret i 16 år og hjulpet mere end 200 startups i Danmark.

Venture Cup | www.venturecup.dk | press@venturecup.dk