Gå til indhold
Den høje internationale efterspørgsel efter guld har lagt enorme skovområder øde i Peru for at gøre plads til ulovlig minedrift. Foto: Mongabay
Den høje internationale efterspørgsel efter guld har lagt enorme skovområder øde i Peru for at gøre plads til ulovlig minedrift. Foto: Mongabay

Nyhed -

Guldminer presser skoven og dens folk i Peru

Ulovlig guldminedrift har bredt sig til nordlige og centrale områder af den peruvianske jungle, rapporterer webmediet Mongabay. Satellitbilleder viser, at 42 hektar skov er ryddet for at gøre plads til den klimaskadelige industri. Tidligere erfaringer har vist, at den nye guldminedrift kan få alvorlige konsekvenser for naturen og de oprindelige folk.

Af Kristian Bertelsen

Mord på miljøaktivister, bombeangreb og olieudslip er nogle af de udfordringer, den peruvianske befolkning har måttet se i øjnene over de sidste par år, og problemerne ser ikke ud til at stoppe. Landets illegale guldmineindustri ekspanderer, og for nyligt har minerne spredt sig til områder i den nordlige og centrale del af landet.

En rapport fremlagt af overvågningsprojektet Monitoring of the Andean Amazon Project (MAAP) kunne i starten af november dokumentere tilstedeværelsen af tre nye minedriftsoperationer i to af landets 25 regioner, henholdsvis Huanuco og Amazonas.

I Huanuco er 10 hektar skov ryddet i et beskyttet område ved navn El Sira Communal Reserve - hjemsted for hele tre oprindelige folkfærd. Også i Amazonas regionen er minedriften et alvorligt problem. Den nye mineaktivitet truer regionens skrøbelige økosystem, der udgør livsgrundlaget for de lokale folk fra Awajún stammen.

”Floden bliver forgiftet, og vi forlader aldrig området. Vi er levende væsner, og vores unge generation skal også bo her. Det er derfor vi ikke vil tillade virksomhedernes tilstedeværelse (…)” siger Pancho Kantuash Saan, medlem af Awajún-stammen og en del af organisationen ODECOFROC, der er de oprindelige folks politiske talerør.

Tidligere erfaringer har vist de alvorlige konsekvenser, som den nye minedrift kan få for både natur og mennesker. Skovrydning, floderodering, livsfarlige arbejdsforhold, menneskehandel og tilknytning til narkokarteller er blot nogle af de problemer, der er sat i forbindelse til den ulovlige minedrift i Peru. Omfattende guldminedrift i den sydlige region Madre de Dios førte tidligere på året til udledningen af livsfarlige mængder kviksølv i omkringliggende floder. Floder, hvis indehold af fisk og drikkevand er altafgørende for de oprindelige folk i området.

Kampen mod guldet
En omfattende guldmineindustri har gjort Peru til Sydamerikas største producent af guld. Og det er der penge i. Siden USA afskaffede guldstandarden i starten af 70’erne er priserne på råstoffet steget stødt, og guld er i dag Perus andenstørste eksportvare - med en årlig indtægt på 5.86 milliarder US dollars.
I en rapport offentliggjort af Global Initiative Against Transnational Organized Crime (GIATOC) fremgår det, at 28% af guldeksporten stammer fra illegal guldmineindustri.

Imens enorme mængder guld eksporteres til b.la. Schweiz, Canada, USA og Indien, kæmper den lokale civilbefolkning i de berørte områder for at komme mineproblemet til livs. Store protester imod mineselskaber har flere gange ført til voldelige sammenstød mellem civile og politi, men uden større resultater.

Indgreb fra den peruvianske regerings side har heller ikke kunnet bremse udviklingen. Alene i Madre de Dios har op imod 30.000 private guldmine-relaterede projekter opereret uden offentlig tilladelse.
Og med en stigning på 400% i perioden fra 1999 til 2012 har guldminedriften i området stået bag rydningen af mere end 50.000 hektar skov til dato.

Et hotspot for biodiversitet

"The true gold is the Cordillera just as it is. Don't they realize that?" - ODECOFROC A Chronicle of Deception

Den nye guldmineaktivitet, dokumenteret af projektet MAAP, foregår blandt andet i Cordillera Del Cóndor, et område af Andesbjergene i den nordlige del af Peru. Området ligger på grænsen til Equador og blev i 1996 erklæret en biologisk prioritetszone af Perus National Institute of Natural Resources.

Biologer og miljøaktivister har længe haft øjnene rettet mod området. Opmærksomheden skyldes, at skoven i Cordillera Del Cóndor er unikt placeret i et højtliggende og regntungt bjergterræn, der har gjort området til et ’hotspot’ for biodiversitet. Ud over unikke arter af fugle, frøer og andre dyr har tidligere undersøgelser vist, at de tropiske bjergskove indeholder et sted mellem 30.000 til 40.000 forskellige arter af flora. Det er en større biodiversitet end i Amazonasjunglen selv.

Fra toppen af Cordillera Del Cóndor løber floden The Cenepa River eller Senep, som de to indfødte stammer i området - Awajún og Wampís - kalder den. Udledning af farlige mængder kviksølv i Senepa Floden vil få problematiske konsekvenser for de 70.000 oprindelige folk, der bor langs flodens breder. Gennem deres politiske organisation har repræsentanter fra Awajún stammen desperat forsøgt at råbe både mineselskaber og regeringen op - og kampen fortsætter.

De omfattende tab som følge af minedrift i Madre de Dios behøver ikke at være skæbnen for skoven og de indfødte folk langs Senep. De 42 hektar skov, der indtil videre er fjernet, er stadig et relativt begrænset område, og der er håb for de kostbare områder. For de lokale beboere bag ODECOFROC skal løsningen findes i dialog med de lokale og nationale myndigheder. Den peruvianske regering er via de internationale konventioner forpligtet til at inddrage den indfødte befolkning i beslutninger, der har betydning for de pågældende områder. Det er en praksis, som indtil nu er blevet ignoreret af myndighederne, mener ODECOFROC. Ignoreret til mineindustriens fordel.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark