Gå til indhold
 Tropiske skove er under pres fra blandt andet udvidelser af landbrugsarealer. Men sådan behøver det ikke at være, mener et forskerhold i en ny rapport. Foto: Shutterstock
Tropiske skove er under pres fra blandt andet udvidelser af landbrugsarealer. Men sådan behøver det ikke at være, mener et forskerhold i en ny rapport. Foto: Shutterstock

Nyhed -

Nyt studie: Vi kan brødføre hele verden uden at rydde mere skov

Der er sandsynligvis måder at brødføre verdens voksende befolkning uden at miste mere skov.

Det er konklusionen af et nyt studie ledet af Karleheinz Erb, professor ved Institut for Social Økologi ved Klagenfurt Universitet i Wien.

Rapporten, som blev udgivet i april i år i tidsskriftet Nature Communications, undersøger en række muligheder for hvordan mennesker vil producere og forbruge fødevarer i 2050 – fra at bruge landbrugsteknikker med højt eller lavt udbytte til kød- eller plantebaserede kostvaner.

Rødt kød

Den gode nyhed: Forskningsholdet fandt ud af, at mange af disse muligheder kunne fungere og forsyne mere end 9 milliarder mennesker med den nødvendige næring uden at bulldoze flere skove for at skabe plads til mere landbrugsareal.

Ud af de ca. 500 scenarier for fødevareproduktion og forbrug, som Erb og hans kolleger undersøgte, kunne mere end halvdelen – 289 helt præcist – realistisk møde dette mål, lyder det.

Forskerne fandt også ud af at menneskers kostvaner, såsom hvor meget rødt kød verden spise, sandsynligvis vil have en markant effekt på behovet for mere skovrydning i fremtiden.

Konklusionerne er “gode nyheder”, mener Erb:

Der er en implicit forestilling blandt mange vigtige aktører om at vi er nødt til at trænge længere ind i de tropiske skove, og at vi er nødt til at bruge mere land for at brødføre befolkningerne,” siger han.

Her viser vi, at dette argument ikke er gyldigt. Der er mange muligheder, hvor vi ikke bliver nødt til at fælde mere skov.

Det nye studie er et resultat af indsatsen på et forskningsprojekt ved navn Global Land Project støttet af Future Earth. Erb sidder i den videnskabelige styregruppe for dette projekt.

Skove vigtige i klimakampen

Hans seneste studie berører en af tidens største udfordringer: FN estimerer, at i 2050 vil der leve 9,7 milliarder mennesker på Jorden, sammenlignet med omkring 7,1 i dag.

Samtidigt kunne udvidelsen af landbrugsarealer for at brødføre alle disse mennesker få vidtrækkende konsekvenser.

I dag anvender mennesker omkring tre fjerdedele af planetens ikke-frosne landoverflader i et eller andet omfang. Men økosystemer som skove er hjem for mange arter af dyr og planter, og lagrer samtidigt gigantiske mængder CO2, hvilket gør dem til vigtige redskaber i at bremse klimaforandringerne.

At opdrætte dyr til kødproduktion kan have være en særligt stor belastning, siger Erb. Husdyr som kvæg har et notorisk højt forbrug, så de kræver en masse land og store mængder afgrøder for at trives.

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) vurderer, at husdyr bidrager med omkring 15% af verdens udledning af drivhusgasser.

På den anden side påpeger Erb, at husdyr også kan udvide den mængde land, som mennesker kan bruge til at producere fødevarer, fordi køer, geder, får og andre dyr kan græsse i områder der er for ufrugtbare til at dyrke afgrøder.

Et #mulighedsrum"

For at adressere disse udfordringer, byggede Erbs team hvad han kalder et ”mulighedsrum” af en bred vifte af scenarier for at brødføre en voksende verdensbefolkning.

Ved at trække på eksisterende data byggede teamet en liste af 500 muligheder for hvordan verdens fødevareproduktion og forbrugsmønstre kunne se ud i 2050.

Erb kalder teamets resultater for ”overraskende”: ”Jeg var overrasket over at der var så mange scenarier, der var realistiske i en verden uden skovrydning.”

Overordnet fandt Erb og hans kolleger ud af, at mennesker har den største indflydelse på fremtidig skovrydning når de vælger, hvad der skal komme på deres middagsbord.

I scenarier, hvor hele verden spiser en mængde af kød svarende til eksempelvis Nordamerika i dag, var kun omkring 15% af de muligheder, som teamet undersøgte, realistiske uden skovrydning.

Hvis hele verden stoppede helt med at spise kød, blev mange flere muligheder realistiske – omkring 94%.

Når det kommer til spørgsmålet om at brødføre verden, fokuserer mange foreslåede løsningsmodeller på landbrugsinnovation og –udvidelse.

”Her viser vi, at der er andre handlingsmuligheder, der er mere virkningsfulde, men de er også mere oversete,” siger Erb.

Fra et bæredygtighedsperspektiv synes efterspørgsels-siden i sidste ende at være den mest magtfulde.

Et stærkt budskab

Erb advarer, at bare fordi en mulighed er realistisk, er den ikke nødvendigvis den mest praktiske eller en god idé.

Øget landbrugsudbytte gennem praksisser som gødning kan føre til en ophobning af kvælstof og skade biodiversiteten i landbrugsområder.

I deres analyser antog Erb og hans kolleger også, at madvarer kunne flyde frit på tværs af kloden, eller at lande med overskud af afgrøder ville sælge til lande med underskud. Det er ikke et realistisk scenarie, mener han, særligt for fattige regioner som dele af Afrika, der kan være ude af stand til at købe store mængder mad på det globale marked.

Erb mener dog stadig, at studiet sender et stærkt budskab. Efter at have arbejdet på projektet besluttede han selv at skære ned på sit eget kødforbrug og spiser nu kun kødmåltider i weekenden som en nem proteinkilde til sin unge datter.

Disse resultater taler bare for sig selv,” siger han. 

Hvis du også har fået lyst til at skære lidt ned på dit kødforbrug, kan du tage Verdens Skoves "skovløfte" - med det lover du, at erstatte noget af kødet i din mad med grønt, og du får tilsendt en lækker grøn opskrift til inspiration hver uge. Ved at dele dit skovløfte på Facebook kan du hjælpe med at sprede budskabet. Læs mere om skovløftet her! 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark