Gå til indhold
Byggeplanerne på en gammel strandeng på Amager Fælled er et eksempel på hvordan omlægning af areal skader biodiversiteten. Foto:  Philip Hahn-Petersen
Byggeplanerne på en gammel strandeng på Amager Fælled er et eksempel på hvordan omlægning af areal skader biodiversiteten. Foto: Philip Hahn-Petersen

Nyhed -

​Større naturarealer kan sikre Danmarks biodiversitet

Danmarks indsats for at stoppe tabet af arter er til dumpekarakter, og landbruget og skovbruget fylder for meget i det danske landskab. Men biodiversiteten kan sikres omkostningseffektivt ved at udlægge større sammenhængende naturarealer 

Af Anders Meinhard Hallund

Danmarks indsats for biodiversiteten er til dumpekarakter, viser en rapport, som WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening udgav i december 2016.

Rapporten er et ”Biodiversitetsbarometer”, der viser, hvordan Danmark klarer sig på hver af FN’s 20 mål for sikring af biodiversiteten, de såkaldte Aichi mål, der skal nås til 2020. Tre år før deadline har Danmark kun opfyldt et af de 20 mål, og 10 af målene er Danmark langt fra at indfri. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen har derfor udtalt, at han ikke regner med at Danmark kan opfylde målene.

De seneste år er der sket en tilbagegang i forhold til opfyldelsen af flere af målene. Et af de mål, hvor Danmark halter stærkt bagefter, er indsatsen for truede arter. I Danmark er 2262 arter vurderet til at være forsvundet, truede eller sårbare.

Støt Verdens Skoves kamp for skov og biodiversitet her

Den helt store trussel mod biodiversiteten i Danmark er, at naturen mangler plads. Et af de 20 FN mål er at hvert land skal afsætte 17 procent af sit landareal til naturen. Der er vi slet ikke endnu. De landarealerne i Danmark, der ikke er dækket af byer og infrastruktur, bliver i høj grad forvaltet ud fra erhvervsmuligheder som skovdrift og især landbrug, der optager 60% af det samlede landareal. Det er en ekstremt stor andel, også i international sammenligning. Arealforbruget betyder, at der er meget mindre plads til fri natur i landskabet, og det presser mange arter hvis levesteder bliver indskrænkede og fragmenterede. Desuden skaber landbruget og skovbruget et meget ens miljø i store dele af landskabet, hvilket kommer de få arter til gode, der er tilpasningsdygtige i netop de miljøer.

Ser man bort fra arealanvendelsen, og kikker på den natur, der er tilbage, så er landbruget stadig en af de største trusler. I agerlandskabet er der en del biodiversitet og smånatur som vandhuller, skel, levende hegn og udyrkede hjørner. Biodiversiteten i disse områder er stærk påvirkede af sprøjtemidler og kvælstof fra landbruget. Desuden har landbrugets udledning af kvælstof en meget negativ betydning for vandmiljøet, men også naturtyper på land. Det er næringsfattige naturtyper som græsland og højmoser, der ofte er meget artsrige.

Det, der er brug for, er større sammenhængende naturarealer og større adskillelse af naturarealer og arealer til andre formål, mener forsker ved Center for Makroøkologi, Anders Højgård Petersen.

”Landbruget har en stærk lobby. De har været gode til at sælge ideen om, at natur og produktion sagtens kan kombineres. At hvis vi driver miljøvenligt landbrug og skovdrift, så har naturen det fint nok. Men vi er nødt til at have en større adskillelse for at sikre biodiversiteten, og det har der ikke været nok fokus på.”

75.000 hektar skov kan sikre biodiversiteten

I 2016 udkom rapporten ”Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove”, et samarbejde mellem Villum Fonden og Center for Makroøkologi på Københavns Universitet. Rapporten indeholder beregninger af en estimeret minimumsindsats for biodiversiteten i de danske skove, hvis den nuværende biodiversitet skal bevares. Beregningerne viser, at Danmark bør afsætte 75.000 hektarer til urørt skov, altså skov, hvor der ikke drives skovbrug. Det areal svarer til 1,7 procent af Danmarks samlede areal, og forskerne har i rapporten udpeget et landsdækkende netværk af områder, hvor disse skove skal udlægges. Ifølge rapporten vil det koste Danmark 143 millioner kroner om året i tabt fortjeneste og kompensation til private skovejere, at lade naturen stå i fred. Det svarer til at hver enkelt husstand i Danmark betaler 60 kroner om året.

Ifølge Anders Højgård Petersen, der er hovedforfatter på rapporten, skal vi sikre den fornødne plads til biodiversiteten, men det er afgørende at også naturens kvalitet sikres. Derfor er det så vigtigt at adskille naturen fra produktionssystemerne. Det gælder ikke mindst i skovene.

”I produktionsskovene kan man diskutere om vi overhovedet har noget natur,” siger Anders Højgård Petersen.

Derfor har forskerne udpeget skovområder, der i forvejen har høj naturværdi, hvor mange af arterne og især de truede arter findes i allerede. Mange af de foreslåede forøgelser af skovarealet ligger i forbindelse med disse områder.

”Enhver øgning i naturarealet vil være gavnlig men også nødvendig for biodiversiteten. Men når man planter ny skov, så tager det mange år før den har høj kvalitet og biodiversitetsværdi. Derfor kan man med fordel lægge nye områder i forbindelse med allerede eksisterende naturområder, så dyr og planter kan udnytte det,” siger Anders Højgård Petersen.

Rapporten tager i sine beregninger af omkostninger forbundet med projektet ikke højde for den positive værdi, som skovene tilfører samfundet. Skovene leverer ud over tømmer også økosystemydelser. For eksempel fungerer træernes rødder som et filter til vandrensning. Skovene sikrer på den måde grundvandet mod forurening og hjælper til med at danne grundvand ved at holde på vandet. Skovene fungerer også som kulstoflager, og i en urørt skov vil de gamle træer indeholde store mængder af kulstof. Desuden er der værdier, som er sværere at måle direkte, såsom den rekreative værdi eller den såkaldte eksistensværdi - folks glæde ved at naturen og arterne eksisterer.

Urørt skov betyder ikke, at mennesker ikke må bruge skoven til rekreation, men blot at der ikke drives skovbrug. Tværtimod vil der i urørte skove være særligt gode naturoplevelser. ”Det er ikke nødvendigt at hegne naturen ind for at passe på den. Man kan vælge at gøre det nogle steder for at sikre nogle særlige arter, på små områder. Men overordnet set er det ikke et vigtigt værktøj for biodiversitetsforvaltningen,” siger Anders Højgård Petersen.

Støt Verdens Skoves kamp for skov og biodiversitet her

Vild natur kan sikre biodiversiteten mod klimaforandringer

I et globalt perspektiv er klimaforandringerne en kæmpe trussel mod biodiversiteten. Ser man på Danmark isoleret, vil klimaforandringerne først og fremmest føre til en ændring og ikke et tab i biodiversitet. Danmark vil sandsynligvis få en øget biodiversitet, da der vil komme flere arter ind sydfra, når vores klima bliver varmere, end der forsvinder. Så det kan være en trussel mod det nuværende dyre- og planteliv, men næppe mod den danske biodiversitet som sådan.

”Det er et værdispørgsmål, om ændring af biodiversiteten er en skadevirkning. Man kan i højere grad tale om skadevirkning der, hvor klimaforandringerne medfører ørkenspredning eller store oversvømmelser, hvor klimaforandringerne ændrer økosystemer fundamentalt. Det kommer vi næppe til at se i Danmark,” siger Anders Højgård Petersen.

Det vi kan gøre, er at sikre at vi har vilde og dynamiske naturområder, der bedre kan tilpasse sig klimaforandringerne, så arter bedre kan flytte sig til andre områder, når deres habitat forandres eller bliver beboet af nye arter udefra. Derfor er nøglen til succes at have store, vilde og sammenhængende naturarealer.

Naturens diversitet er menneskets forsikring

I forskningsmiljøet og blandt naturinteresserede er der en diskussion om, hvorvidt biodiversiteten skal beskyttes af hensyn til menneskets interesse og nytte, eller om biodiversiteten skal bevares af hensyn til biodiversiteten selv, ganske enkelt fordi hver art har ret til at eksistere og har en værdi i sig selv.

Der er ligeledes uenighed blandt forskere om hvorvidt vi mennesker vitterligt er afhængige af biodiversiteten, eller om det eneste reelle argument for at kæmpe for biodiversiteten er af moralsk karakter: At dyr og planter har ret til at eksistere og mennesker har en pligt til at passe på dem.

Anders Højgård Petersen mener, at vi bør passe på biodiversiteten for biodiversitetens skyld, men han mener også, at vi bør gøre det for menneskets egen skyld:

”Vi er afhængige af at have sunde økosystemer med en stor diversitet af arter, for at næringskredsløb, vandkredsløb og bestøvning fungerer. Vores fødevaresikkerhed afhænger af disse systemer. For selvom de dyrkede systemer efterhånden går ud på at reducere diversiteten, og alt andet end hvede er ukrudt, så er de dybt afhængige af de større stofkredsløb.”

Ingen kan sætte en specifik grænse for, hvor mange og hvilke arter vi har brug for. De fleste truede arter er netop så sjældne, at de ikke har nogen stor betydning for økosystemernes funktionalitet. De betyder ikke noget i sig selv, men der findes langt flere sjældne arter end almindelige arter.

”Hvis man pegede sjældne arter ud og sagde at dén der og dén der art er ubetydelig, så kunne man fjerne 90-95% af alle arter på Jorden. Men der er en sammenhæng mellem biodiversitet og funktionalitet i et økosystem, og ingen kan pege på, præcis hvilke eller hvor mange arter der er brug for. Naturen er vores forsikring for at kloden fungerer, og vi skal være forsigtige med at skubbe til den balance,” siger Anders Højgård Petersen og fortsætter:

”Jeg synes ikke det er en enten eller diskussion. Jeg tror på, at vi har brug for biodiversiteten for at overleve og bevare vores samfund. Skulle det omvendt komme dertil, at vi med sikkerhed kunne sige, hvilke arter vi har brug for for at kunne holde økosystemerne gående, og kunne fjerne 95% af alle de unyttige arter, så synes jeg også vi er kommet et forkert sted hen.”

Anders Højgård Petersen mener, at vejen til succes er et kompromis, men det kræver at både fortalere for mere produktion og fortalere for mere natur accepterer, at det er et trade-off. I rapporten ”Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove” udregner forskerne en minimumsindsats for at bevare biodiversiteten og samtidigt bevare et højt niveau af produktion i landbruget.

”Det er en fascinerende tanke, at vi kan forvalte et land som Danmark på en måde, hvor vi udnytter arealet effektivt, og samtidigt når et punkt, hvor man kan sige at biodiversiteten ikke er i tilbagegang. Det vil kræve, at vi reducerer det dyrkede skovareal og landbrugsarealet en smule, og vi skal udnytte landbrugsjorden og skovbruget super effektivt. Så kan vi begge dele,” siger Anders Højgård Petersen.

Støt Verdens Skoves kamp for skov og biodiversitet her

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark