Vilde skovopdagelser

Gennem historien er mennesket med jævne mellemrum stødt på særligt fascinerende hemmeligheder i skovene. Læs om en lille håndfuld både gamle og nye skovopdagelser her.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør

Træernes ”velfærdssamfund”

Indtil for nyligt har man ment, at særligt ét princip bestemte træers indbyrdes ”forhold”: Konkurrence. Kappestriden om lys, næring og vand kan forklare det meste af det, man kan iagttage i skoven. Men i løbet af de sidste få årtier er forskere ved flere universiteter begyndt at gøre bemærkelsesværdige opdagelser: Nogle træer deler aktivt næring og signalstoffer med hinanden via underjordiske netværk af rødder og svampetråde. Næsten som en slags social omfordelingsmodel, hvor de stærkere træer støtter de svagere, når der er brug for det. Man ved endnu kun lidt om dette fænomen, men det har allerede fået flere forskere til at sige, at vi bør genoverveje, hvordan vi tænker på træer og skove.

Planten, der revolutionerede kampen mod leukæmi

Mange regnskovsplanter har vigtige medicinske egenskaber. Men få har haft så stor en betydning som planten Catharanthus roseus, også kaldet rosensingrøn. Den indeholder stofferne vinblastin og vincristin, der hæmmer celledeling. Anvendelsen af disse stoffer blev et afgørende gennembrud i behandlingen af børneleukæmi, og førte til, at dødeligheden ved denne sygdom faldt markant. Rosensingrøn stammer oprindeligt fra Madagascar. Der har været flere konflikter om såkaldt biopirateri mellem oprindelige folk, der har brugt planten og dens medicinske egenskaber i århundreder, og vestlige medicinalfirmaer, der har patenteret ny medicin baseret på rosensingrøn.

Gudernes drik

En vigtig skovopdagelse har chokolade uden tvivl været, men ny kan man næppe kalde den. Præcolumbianske kulturer menes at have drukket kakao så tidligt som 1900 f. Kr., både som ceremoniel drik når de ærede guderne og i hverdagen. Columbus og Cortés har formodentligt været de første europæere, der smagte kakao, men det var først da spanierne fandt på at tilsætte sukker og honning i det sene 16. århundrede, at chokolade blev et hit i Europa. Den nye vilde efterspørgsel førte en omfattende slavehandel med sig, der var knyttet til kolonialisternes kakaoplantager. Chokoladens historie har altså også grimme kapitler, og den dag i dag er nogle kakaoproduktioner forbundet med skovrydning og dårlige arbejdsvilkår. Men samtidigt er det også en vigtig afgrøde for bæredygtige, lokale skovlandbrug, der modvirker skovrydning og fattigdom.

En tabt civilisation genopdaget

Jævnligt gør arkæologer fantastiske opdagelser i skovene. Men det er alligevel sjældent, at helt ukendte civilisationer dukker op. Det var ikke desto mindre, hvad der skete dybt i Honduras’ jungle i 2015. Blandt lokale havde der længe kurseret historier om en sagnomspunden ”Hvid By”, også kendt som ”Abegudens By”, der engang skulle have ligget i området. Og sidste år stødte en forskerekspedition så på ruinerne af, hvad de mente måtte være denne legendariske by. Forskerne opdagede og kortlagde omfattende pladser, spor af bygningsværker, pyramider og stenskulpturer bygget af en kultur, der blomstrede for tusindvis af år siden og så forsvandt. Arkæologerne ved stort set intet om den – på nuværende tidspunkt har de ikke engang et navn for den. Byen menes at have ligget uberørt, siden den blev forladt.