Gå til indhold
Giv Moder Jord en gave på Mors dag

Pressemeddelelse -

Giv Moder Jord en gave på Mors dag

Moder Jord har det ikke det ikke godt. Hun trænger virkelig til noget kærlighed. Derfor opfordrer Verdens Skove til, at give Moder Jord et regnskovscertifikat på Mors Dag søndag den 7. maj. Få her en status på, hvordan Moder Jord har det. 

Lad os tage skovene først. De er levegrundlag for utallige oprindelige befolkningsgrupper og hjemsteder for størstedelen af verdens dyre- og plantearter. Men på verdensplan fælder vi, hvad der svarer til en hel fodboldbane hvert tredje sekund. Når skovene hugges ned for at give plads til græssende køer, sojamarker og palmeolieplantager, ødelægger vi arternes leveområder. Derfor man taler om, at Jorden oplever den sjette masseuddøen, fordi arter dør 100 til 1000 gange hurtigere, end hvad der ville være normalt i vores periode.

Oven i det ryger al det kulstof, som er lagret i træerne, tilbage i atmosfæren. Det er efterhånden i et så stort omfang, at afskovning udleder ligeså meget som én milliard biler. Og endnu værre er, at når de brændes, forsvinder alt det her op i skadelig røg, der er farlig for både dyr og mennesker. Det mærkede de i Indonesien, Malaysia og Singapore sidste år, hvor tusindvis af mennesker blev syge og flere skoler måtte lukke ned på grund af røgpartikler fra ukontrollerede skovbrande i Indonesien.

I havene ser det ikke meget bedre ud. For mens vi er gode til at bruge plastik, er vi knap så gode til at genbruge det. Hvert år ryger godt otte millioner ton plastik ud i havet. Det svarer til, at en lastbil fuld af affald tømmes i havet hvert minut. Det nærmest unedbrydelige plastik ophober sig ikke blot på gigantiske lossepladser, men ryger ud i floder og langsomt videre ud i oceanerne, hvor de samler sig i de store plastik-øer, der flyder rundt i Stillehavet. Når det langsomt brydes ned til mikroskopiske småstykker, bliver det sendt ind i havets fødekæde med store konsekvenser for dyrelivet. Langt de fleste fiskearter er fundet med plastik i maven, og fortsætter udviklingen, kommer der kun flere. I dag er vores plastikforbrug tyve gange større end for blot 50 år siden, og man regner med, at det nuværende er fire gange større i 2050.

Det er altsammen forbundet med vores ressourceforbrug. Sidste år nåede vi Earth Overshoot Day den 13. august - dagen, hvor menneskeheden har opbrugt de ressourcer, som Jorden selv kan nå at genskabe. Den dårlige nyhed er, at den ligger endnu tidligere i år.

Men det gode er, at vi selv kan gøre noget for at forhindre det. Flyv mindre, tag cyklen, tænk over, hvad du køber, sorter dit affald, sig nej til reklamer og skær ned på kødet. Det er små ændringer med store effekter. Du kan også købe et regnskovscertifikat her.

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark