Gå til indhold
Vi har mange nyheder i vores webshop, der alle støtter vores arbejde for at bevare skovene.
Vi har mange nyheder i vores webshop, der alle støtter vores arbejde for at bevare skovene.

Pressemeddelelse -

​Red regnskov med vilde julenyheder

Red regnskov med vilde julenyheder

Så er Verdens Skove klar med årets julenyheder der redder regnskov. Julen er hjerternes fest, men det er også en forbrugsfest, som lægger pres på Jordens ressourcer. Hvis du vil holde jul og samtidigt gøre noget godt for regnskoven, så køb dine julegaver i Verdens Skoves webshop. Læs om årets nyheder her


Af Kommunikationschef Nikolai Lang


Sidste år mistede Verden skovarealer på ca. 297.000 km², svarende til et areal på størrelse med New Zealand. Endnu mere bekymrende: 2017 ser det ud til at sætte nye rekorder, hvad angår tabet af skov.

Men du kan gøre en forskel og hjælpe til at vende udviklingen - for eksempel med dine julegaver.

Vi har mange nyheder i vores webshop, der alle støtter vores arbejde for skovene. Vi har et nyt regnskovscertifikat med en solrikse. Vi har en dødflot søko til børneværelset. En ny plakat med ni vilde dyr, vi godt gad se i den danske natur igen. Vi har også kvalitetsfilm som ‘Slangens favntag’.

Giv skoven noget julekærlighed
Fra midt i november har vi en helt ny serie af designprodukter lavet af træ fra vores projekter i Honduras. Træet kommer fra skove forvaltet af skovgrupper, som Verdens Skove samarbejder med. Samarbejdet går ud på at skabe en bæredygtig brug af regnskoven, som tager hensyn til naturen og miljøet. På denne måde får de folk, der lever i den, har en motivation til at bevare regnskoven.

Vi har over 30 års erfaring med at bevare skov. I starten opkøbte vi skov, men det var en dårlig og dyr metode, fordi den ikke gjorde noget ved årsagerne til skovrydning.

Derfor begyndte vi at arbejde sammen med de folk, der lever i skoven og som har skoven som livsgrundlag. Fokus for vores arbejde er at sørge for at disse lokale samfund kan leve af skoven på en bæredygtig måde uden at være tvunget til at fælde den eller sælge den til store virksomheder for at kunne have en indtægt. Derved får de folk, som ejer skoven, en god grund til at bevare den.

Brug af skov redder skov

Bæredygtig brug af skoven kan være at dyrke kakao, bæredygtig turisme eller i det her tilfælde: Ved at fælde enkelte træer - men ikke flere end skoven kan nå at gro frem igen - som bliver brugt til tømmerprodukter, som dem du kan se i opslaget. De bliver produceret på et lokal værksted, som er med til at styrke de lokales livsgrundlag.

Når du køber produkterne er du derfor med til at bevare skoven, ved at give de lokale mulighed for at leve af den på en bæredygtig måde. Hvis du vil støtte denne tilgang til skovbevarelse skal du gå efter FSC mærket. Det er en tilgang, der virker. Alle de steder, hvor lokale folk med Verdens Skoves hjælp har ret til skoven og lever af den bæredygtigt, der står skoven endnu.

Sådan støtter med et regnskovscertifikat

Hvis du vælger at købe et regnskovscertifikat, så støtter du bevarelsen af regnskoven i skoven, der støder op til det biologiske reservat Indio Maíz ved floden San Juan i Nicaragua. Verdens Skove har med danskerens støtte nu bevaret 750 hektar regnskov i området i samarbejde med de fattige familier. Men området er under stigende pres, så der er stadig brug for støtte.

Når du køber et regnskovscertifikat, så går pengene til bevarelse af et stykke regnskov, men nogle af pengene går også til oplysningsarbejde og til administration.

Verdens Skove bruger pengene fra regnskovscertifikaterne på følgende måde:

75% af pengene bliver brugt ude i Nicaragua. Det går til støtte, materialer, såsæd osv. til lokale familier, som bevarer konkrete regnskovsområder, samt udgifter til opmålinger, kortlægning, rådgivning, erfaringsudveksling og forvaltning til fordel for en bæredygtig udvikling. Nogle af pengene går også til løbende monitorering af områderne, for at sikre at regnskovsområderne bevares som aftalt.

18% går til oplysningsarbejde og undervisning i Danmark. Dette er for at informere om den rolle danskerne spiller i regnskovsrydning og hvad vi kan gøre ved det her i Danmark.

7% går til administration i Danmark. Det bidrager til at dække de udgifter Verdens Skove har med at administrere kampagnen og projektet i Danmark, herunder kontoromkostninger, mm.


Størstedelen af kampagnen er drevet af frivillige i Verdens Skove, som planlægger og udfører aktiviteter og sælger regnskovscertifikater i hele landet. Hvis du har lyst til give en hånd med, så læs mere her om hvordan du kan bidrage som frivillig.

Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark