Nyhed -

Finale i Champions League og Canadas Grand Prix

Finale i Champions League

Lørdag 19:00

CHAMPIONS LEAGUE Fodboldfans verden over har set frem til denne aften, hvor Juventus og Barcelona mødes i årets største kamp! Det er blevet tid til finalen i UEFA Champions League, og vinderen af pokalen med de store ører skal findes på Olympiastadion i Berlin. Mægtige Barcelona anses af mange som favoritter til titlen, og de tre troldmænd i front - Neymar, Suarez og Messi - har gjort det svært for mange europæiske forsvarsspillere. Alligevel har holdet fra Torino imponeret de fleste, og efter den samlede sejr over de forsvarende mestre fra Real Madrid er ingen længere i tvivl om Juventus' styrke. Sæsonens brag af en Champions League-finale fløjtes i gang kl. 20:45.

Canadas Grand Prix

Fredag - søndag

FORMEL 1 Så er Formel 1-feltet nået til Montreal og Canadas Grand Prix, hvor kørerne skal prøve kræfter med den 4361 kilometer lange Circuit Gilles Villeneuve. Canadas Grand Prix var første gang en del af Formel 1-serien tilbage i 1967, mens det første grand prix på Circuit Gilles Villeneuve blev kørt i 1978. I år skal Lewis Hamilton, Sebastian Vettel og resten af feltet brænde gummi af over 70 omgange, og det skal blive interessant at se, om Ferrari-teamet fortsat kan presse sidste års suveræne Mercedes-racere!

Stanley Cup-finaler

Natten til torsdag og søndag

NHL Konference-finalerne i NHL blev til en rigtig gyser, hvor begge kampe gik til en syvende og afgørende kamp. Tampa Bay slog NY Rangers i øst-finalen, mens Chicago vandt over Anaheim i vest. Den første Stanley Cup-finale spilles natten til torsdag i Amalie Arena i Tampa, Florida. Du kan se alle kampene direkte på Viaplay, og på PC og Mac kan du til og med bruge NHL GameCenter for at se begge kampe live samt bagefter. 

Related links

Emner

  • Sport

Kontakt

Christina Haugaard

Pressekontakt Head of PR Denmark Head of PR Denmark +45-21223043

Max Andersson

Pressekontakt Head of Sport Communications +46 73 699 19 66

Anna Chrona

Pressekontakt Head of Brand & Communications +46 76 494 09 50