Nyhed -

Se årets Super Bowl og ny omgang af Nordic Fight Night

Super Bowl XLVIII
Søndag kl. 22:00

NFL På søndag går det løs med USAs største sportsbegivenhed, når Denver Broncos og Seattle Seahawks mødes i den 48. Super Bowl-finale.

For første gang spilles finalen i den amerikanske fodboldssæson udendørs i årstidens kolde vejr på MetLife Stadium i New Jersey. Al eksperter fokuserer på Broncos supereffektive offensiv og Seahawks hensynsløse defensiv. Megastjernen quarterback Peyton Manning har skudt Broncos ind på en klar førsteplads i NFLs historie over hvor mange point et hold kan nå at få i en sæson. Før Super Bowl har holdet 606 point. Hvis der er nogen, som kan sætte en stopper for holdets selvtillid, er det Seahawks defensiv med ”Legion of Boom” i spidsen. Mand mod mand og angreb mod forsvar – årets Super Bowl har alle ingredienser til at gøre det til en forrygende finale

Tyne-Wear Derby fra St James' Park
Lørdag kl. 13:40

PREMIER LEAGUE På lørdag lader vi op til det såkaldte Tyne-Wear lokalopgør, når Newcastle tørner sammen med Sunderland i den engelske liga. Vi kan forvente to rivaler, der vil kæmpe indædt om sejren, og særligt Newcastle er revanchesultne efter at have tabt det seneste møde. Sunderland har haft en tung sæson og ligger under nedrykningsstregen, men tre point kan hive dem op i sikkerhed. Opgøret er bare et af dagens direkte kampe fra ligaen! 

Nordic Fight Night fra Frederikshavn
Lørdag kl. 18:00

BOKSNING Nordic Fight Night vender tilbage til det nordjyske, når Arena Nord i Frederikshavn endnu en gang danner ramme om de største nordiske boksekampe. Norske Cecilia Braekhus kommer til Nordjylland som ubesejret professionel bokser og sætter sine WBA / WBC / WBO Female Welterweight World Championship-bælter på spil, når hun møder Myriam Lamare fra Frankrig., mens både svenske Erik Skoglund og danske Dennis Ceylan ligeledes går i ringen.

Related links

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • sport
  • livestreaming
  • nfl
  • premier league
  • boksning
  • webb tv
  • vod
  • viaplay
  • tvplattform

Kontakt

Christina Haugaard

Pressekontakt Head of PR Denmark Head of PR Denmark +45-21223043

Max Andersson

Pressekontakt Head of Sport Communications +46 73 699 19 66

Anna Chrona

Pressekontakt Head of Brand & Communications +46 76 494 09 50