Pressemeddelelse -

Masser af håndbold til danskerne!

MTG (TV3-familien, Viasat og Viaplay) har sikret sig de eksklusive nordiske rettigheder til EM i håndbold 2020, og aftalen dækker både herre- og dame-EM. Kampene vil blive vist på MTG’s danske tv-kanaler og på streaming-tjenesten Viaplay.

Til EM i 2020 skal damerne spille 16 kampe, som bliver afviklet i Danmark og Norge, hvorimod herrernes 24 kampe kun afvikles i Sverige, Østrig og Norge. MTG har sikret sig rettighederne til visning af alle kampe, så ingen nordiske seere går glip af spændingen. Helt konkret vil alle kampe blive vist på streaming-tjenesten Viaplay og på MTG-kanalerne i både Sverige, Norge, Danmark og Finland. Alle kampe bliver selvfølgelig vist med lokale kommentatorspor, studieinterviews og highlights.

“Håndbold tiltrækker mange loyale seere i hele norden. Kvindernes EM i Sverige får lige nu massiv opmærksomhed, og vi glæder os til at gøre EM i 2020 mere tilgængeligt end nogensinde før, så endnu flere fans kan se kampene live på tværs af platforme og devices,” siger Peter Nørrelund, EVP og CEO for MTG Sport.

“Håndbold og EM er ekstremt populært i de nordiske lande. Vi har mange engagerede og kvalitetsbevidste sportsfans, som efterspørger adgang til den bedste sportsvisning – hvad enten det er foran deres UHD TV derhjemme, eller om det er på farten med deres mobil i hånden, og her tilbyder MTG den bedste multiplatforms-løsning på markedet”, siger Stephan Herth, Executive Director Summer Sports hos Infront.

MTG-kanalerne de to streaming-tjenester Viaplay og Viafree sender årligt mere end 30.000 timers live sport i højeste kvalitet – heriblandt NHL og KHL, Premier League, Formel 1, NFL, boksning, UFC og golf. Og til denne portefølje vil visningen af EM i håndbold samt EHF Cup og EHF Champions League i 2021 styrke MTG’s førende position på markedet yderligere.

For yderligere information kontakt:

Christina Haugaard: PR-ansvarlig for Viaplay Danmark: christina.haugaard@viaplay.com, 21 22 30 43.

Mette Barnes: Kommunikationsansvarlig for Viasat og MTG Danmark: mette.barnes@mtg.dk, 41 78 25 00.  


Om Infront Sports & Media Infront Sports & Media er verdens mest respekterede virksomhed inden for sportmarketing. Infront dækker alle aspekter af sportsevents – inklusiv distribuering af medierettigheder, sponsorater, medieproduktion, eventkoordinering og digitale løsninger. Som markedsledende inden for bl.a. vintersport har Infront opbygget langvarige partnerskaber med 170 rettighedsholdere og flere hundrede sponsor- og medievirksomheder. Infront leverer årligt 4100 events, og i november 2015 blev Infront integreret med Wanda Sports Holding, som er en del af the kinesiske konglomerat, The Dalian Wanda Group. Deres hovedkontor er lokaliseret i Zug, Schweiz, og de har på nuværende tidspunkt mere end 900 medarbejdere fordelt på 35 kontorer på tværs af mere end 15 lande.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • streaming
  • tv rettigheder
  • tv
  • em2020
  • håndbold
  • mtg
  • viaplay
  • viasat

Viasat er et af Danmarks førende tv-distributionsselskaber. Vi distribuerer alle de bedste danske og udenlandske tv-kanaler for i sidste ende at levere den bedste underholdning til vores kunder. Viasat ejes af den internationale mediekoncern Modern Times Group AB (MTG), der er noteret på den svenske børs Nasdaq OMX Stockholm. MTG har aktiviteter fordelt på seks kontinenter og inkluderer reklamefinansierede tv-kanaler, betalings-tv, radio og produktionsvirksomhed. I Skandinavien og Baltikum er MTG den største operatør inden for reklamefinansieret tv og betalings-tv.

For mere information, se mtg.se og viasat.dk 

Kontakt

Mette Christiansen Barnes

Kommunikationschef 41782500

Relateret materiale