Pressemeddelelse -

MTG lancerer to nye kanaler – Viasat Series og Viasat Film Hits

Viasat introducerer to nye tv-kanaler, Viasat Series og Viasat Film Hits, der går i luften den 10. november 2015.

Programfladen på ”Viasat Series” består ganske enkelt af nonstop populære tv-serier hele døgnet. En stærk cocktail af helt nye serier blandet med klassiske serier. Alle afsnit fra kanalen kan også ses på Viaplay, og der lægges ud med bl.a. Empire, Nurse Jackie, Californication og Blue Bloods.

Den nye ”Viasat Film Hits” er en filmkanal, der kan øse ud af de største blockbusters, tidsløse klassikere og prisvindende dramaer – alle de store hits som Hunger Games, Tootsie og Braveheart.

”Viasat Series og Viasat Film Hits styrker vores målsætning og giver plads til de mest omtalte, efterspurgte og elskede titler på markedet. Vi har lyttet til kunderne og håber, at de bliver ligeså glade for kanalerne og programmerne, som vi er,” siger Kenneth Krabbe, VP Pay TV i MTG Danmark.

Alle kanaler får et løft

Viasat løfter hele porteføljen af filmkanaler i forlængelse af lanceringen af de nye kanaler:

  • Viasat Film Family vil inddrage programmer fra Disney Jr. og bliver dermed en kanal med indhold for alle seere mellem 8 og 80 år
  • Viasat Film Comedy åbner i dagtimerne for klassiske komedieserier
  • Viasat Film Hits erstatter Viasat Film Classic og Viasat Film Drama
  • Viasat Nature udvider timerne i den bedste sendetid og erstatter Viasat Crime. Det bedste af kriminalstoffet kan nu ses på Viasat Series og Viaplay

Flere sendetimer

Alt i alt betyder disse ændringer, at det samlede Viasat-udbud lever helt op til det, kunderne efterspørger, samtidig med det samlede tv-udbud øges med 14 timer i døgnet på tværs af alle kanaler. Kunderne vil opleve, at de får mere kvalitetsindhold end nogensinde før.

“Godt indhold skal være til rådighed. Derfor lægger vi det også i arkivtjenesten hos Viasat, hos vores partnere og på Viaplay, så kunderne reelt opnår nye valgmuligheder for at benytte det,” sigerKenneth Krabbe.

Kanalerne kan ses af alle abonnenter på Viasats filmpakker.

Yderligere oplysninger:

Kenneth Krabbe, VP Pay TV, MTG Danmark
Tlf: 20 20 32 84
Mail: kenneth.krabbe@viasat.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Viasat er et af Danmarks førende tv-distributionsselskaber. Vi distribuerer alle de bedste danske og udenlandske tv-kanaler for i sidste ende at levere den bedste underholdning til vores kunder. Viasat ejes af den internationale mediekoncern Modern Times Group AB (MTG), der er noteret på den svenske børs Nasdaq OMX Stockholm. MTG har aktiviteter fordelt på seks kontinenter og inkluderer reklamefinansierede tv-kanaler, betalings-tv, radio og produktionsvirksomhed. I Skandinavien og Baltikum er MTG den største operatør inden for reklamefinansieret tv og betalings-tv.

For mere information, se mtg.se og viasat.dk