Pressemeddelelse -

Syv simple trin til julerengøring uden julestress

Hele den pukkelrykkede kommer på besøg i julen. Dit største ønske er, at alle bliver glade og mætte, så du har travlt med at købe ind til mad og gaver. Men så er der også rengøringen? “Der er selvfølgelig nogle områder, man ikke kan springe over. Hvis du gør lidt hver dag, er du faktisk dækket ind,” anbefaler Linda Hakansson fra Vileda

Har du vindueskarmen fyldt med nisser og et juletræ, der fylder halvdelen af stuegulvet, kan det godt være svært at få rengjort hele hytten, inden gæsterne melder deres ankomst. Det kan være svært nok resten af året.

“Der er to ting, der er særligt vigtige ved rengøring: Det skal se pænt og præsentabelt ud, og så skal det være hygiejnisk,” mener Linda Hakansson, som er Product Manager hos Vileda og fortsætter: “Køkkenet og toilettet er førsteprioritet, og så er tricket, at der skal dufte godt og være ordentligt, der hvor gæsterne primært skal være. Her kan en gulvvask og en tur med kluden gøre underværker. Hvis du tager det løbende, er det ind med julestemningen og ud med støvet, uden det bliver kaotisk.”

Rengøring trin for trinDu ved godt, at der skal gøres rent, og du har i hvert fald ikke rengjort helt i bund siden slut november, hvor julepynten kom op. Men hvad kan du slippe af sted med, og hvor skal du starte? Gennemgå disse enkle rengøringstips og få et rent hjem til jul.

1) Ryd op i rengøringsskabet
Er der nogle rengøringsmidler, du ikke længere bruger? Måske fordi de er blevet for gamle? Måske trænger moppen eller kluden til en udskiftning? Få styr på det nu. Det er vigtigt at have udstyret i orden, inden du går i gang.

2) Plads til maden
Ligesom du skal gøre plads til al den gode julemad i maven, skal du også gøre plads til den i køleskabet. Tag dit indhold ud af køleskabet og smid det ud, der ikke længere kan holde sig. Nu kan du tørre hylderne af en ad gangen, så det er rent til det nye mad kommer ind. Giv også køleskabshåndtaget en tur, nu du er i gang.

3) På med vanten
Du kommer ind ad døren, og hvad er det første, du ser? Store vinterstøvler, vanter, huer og halstørklæder. Det ligger i en stor, rodet bunke og skriger “kaos”. Mon ikke det også er det første, dine gæster ser? Sæt det i system og sørg for at have plads til alt fra skisokker til halstørklæder i et skab, så gulvet er frit og let at tørre over, når resten af familiens sko og overtøj også kommer ind i entréen.

4) Støv på hjernen
Når støvet skal væk, er en microfiberklud din bedste ven. De tiltrækker støvet som en magnet, fordi de indeholder statisk elektricitet. Start med at støve af øverst, så du fanger det støv, der kan drysse ned, bagefter.

5) Julebag og madrester
Er ovnen klar til alle de julesmåkager, I skal smovse? Skrub både udenpå og indeni med en svamp, der let og hurtigt rengør ovnen ved at fjerne genstridigt snavs og fastbrændte pletter.

6) Kaos i køkkenet
Uhm, det dufter indbydende af julebag og julemad! Men hvordan ser køkkenet ud bagefter? Hvis ikke det skal ligne en slagmark, så sørg for kun at have det fremme, du skal bruge og vask af og ryd op undervejs, så du ikke bliver væltet bagover af en uoverskuelig oprydning og rengøring, når de andre slår maver.

7) Bonustip
Du kan nøjes med at lave noget i et par minutter om dagen, så det ikke føles så slemt, eller du kan gøre det sjovt. Hvis du er selv, kan du belønne dig selv med lækre julegodter, hver gang du har klaret en opgave. Hvis du har hjælpere, kan du gøre det til en leg og se, hvem der kan klare mest på en halv time. Om aftenen efter julemaden kan I rafle, og hver gang nogen får en sekser, skal de ud i køkkenet og vaske op, så det går på skift. 

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • jul
  • vileda
  • rengøring

Freudenberg Home and Cleaning Solutions er en global leverandør af velkendte, innovative og brandede mekaniske rengøringsprodukter, og er markedsledende i stort set alle de lande virksomheden er aktiv i. Virksomheden stræber efter at levere de aller bedste løsninger til millioner af forbrugere og kunder rundt om i verden. I 2015 genererede virksomhedens 3000 ansatte mere end 800 milioner Euro, via virksomhedens stærke brands, så som, Vileda®, O’Cedar ®, swash®, Gala®, Marigold®. Virksomhedens stærke markedsposition indenfor hver enkelt produktkategori er opbygget over tid, gennem grundig kundefokus, dyb forbrugerkendskab, samt innovative produkter af høj kvalitet.

Kontakt

Alice Miethe

Pressekontakt Salgsassistent 44575286

Relateret materiale