Pressemeddelelse -

Herlev Privatskole - Fra mudderhul til kunstgræsbane

Mange skoler har med den nye skolereform måttet erkende, at pladsen i skolegården ikke altid er fyldestgørende nok. En del skoler og institutioner er i besiddelse af små græsarealer, som specielt i denne årstid vi går ind i nu, hurtigt transformeres om til en pløjemark og en mudderpøl.

Hos Herlev privatskole havde man gennem mange år ærgret sig over et ubrugbart græsareal tæt på skolen. Banen var et mudderhul, og slet ikke en idrætsbane, som kunne inspirere skolens elever til idræt og bevægelse. Beliggenheden i en fordybning på skolens grund gjorde arealet stort set ubrugeligt på nær 2 måneder årligt, til stor irritation for skolens elever og lærere.

Gennem grundig rådgivning og vejledning fra Sportsbyg valgte Herlev Privatskole at belægge deres ubrugte areal med en 2. generations kunstgræsbelægning fra SALTEX med en 18 mm støddæmpende måtte under.

SALTEX - kvalitetskunstgræs der passer til de nordiske vejrforhold

Saltex har udviklet en ny drænmetode, med en fjedrende, isolerende og drænende måtte under kunstgræsset. Måtten sikrer at drænvandet ledes hurtigt og effektivt væk fra banen, uden at det skal trænge ned gennem gruslagene. Den nye drænmetode i kunstgræsbanen betyder bl.a. at banen er brugbar året rundt - selv om vinteren.

Gennem de seneste 20 år har vi anvendt kvalitetskunstgræs fra finske Saltex, der er helt fremme i første række med produktudvikling og kvalitet. Hvad angår FIFA Star 1 og Star 2, er Saltex blandt de absolut største på de vigtige markeder Sverige, Norge og Finland. Deres store erfaring med nordiske vejforhold kommer således også vore danske kunder til gode.

Sportsbyg er eneforhandler af kunstgræs fra den Finske producent Saltex, hvis kunstgræs er designet med den nyeste teknologi inden for området .

Multifunktionelt område med plads til mange sportsgrene

På kunstgræsbanen er der desuden blevet opstreget 3 fodboldbaner samt leveret tilhørende mål. Yderligere valgte Herlev privatskole at få monteret volleyball bøsninger og net, samt flere basketballkurve.

Det omkringliggende område er desuden blevet renoveret og udstyret med specialdesignede siddepodier, hvilket medvirker til en intim og hyggelig atmosfære.

Sportsbyg nyanlægger, renoverer og vedligeholder atletikanlæg, kunstgræsbaner og multibelægninger fra små skoleanlæg til de største atletikstadions beregnet til nationale og internationale mesterskaber. Arbejdet udføres med eget mandskab og materiel, eller i kompagniskab med udenlandske samarbejdspartnere.

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • boldspil
  • idræt
  • idrætsudstyr
  • virklund sport
  • sportsbyg
  • kunstgræs
  • kunstgræsbaner
  • idræt i skolen
  • idrætsbelægninger

Virklund Sport A/S tilbyder totalløsninger til idrætshaller, gymnastiksale og multisale med et bredt sortiment af løsninger indenfor sportsgulve, springgrave, tribuner, hejsevægge, omklædningsrum, multibaner, squash baner, kunstgræs, faldunderlag, idrætsudstyr, bomsæt, ribber og klatrevægge. Vi har siden 1956 fungeret som idrætslivets stabile og kreative sparringspartner med professionel rådgivning og et stort team af erfarne servicemontører.

Kontakt

Trine Brinch Sørensen

Pressekontakt Adm. direktør 70200455

Mette Würtz Hansen

Pressekontakt Marketingchef Marketing 20741500