Pressemeddelelse -

Virklund Sport styrker profilen med købet af Abekatten Klatrevægge

Virklund Sport og Abekatten Klatrevægge har netop indgået en aftale om, at Virklund Sport køber Abekatten Klatrevægge. Både hos Virklund Sport og Abekatten Klatrevægge er der glæde over aftalen, og en stærk tro på, at den nye konstellation vil styrke positionen i markedet.

Omdrejningspunktet hos Abekatten Klatrevægge og hos Virklund Sport er, at levere kvalitetsprodukter til såvel den professionelle idrætsudøver og til breddeidrætten. Begge virksomheder arbejder med de samme kundegrupper, som bl.a. omfatter haller/arenaer, idrætsforeninger, kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner.

”Med købet af Abekatten Klatrevægge får vi mulighed for at tilbyde vores kunder et endnu mere komplet produktprogram. Vi synes, at klatrevæggene er et godt supplement til både indendørs sportsfaciliteter, hvor vi i forvejen kan tilbyde, gulve, tribuner, springgrave, idrætsudstyr og –rekvisitter, men også til udendørs sportsfaciliteter, hvor vi bl.a. tilbyder kunstgræs, gummibelægninger og faldunderlag samt multibaner. Samtidig opnår vi en endnu stærkere kompetence i forhold til at kunne rådgive omkring indretning af idrætsfaciliteter både inde og ude” udtaler Trine Brinch Sørensen, Administrerende direktør for Virklund Sport.

Når ejer Per Juul har valgt at sælge Abekatten Klatrevægge til Virklund Sport, har nogle af de væsentligste overvejelser været, at sikre at eksisterende og nye kunder fortsat modtager en professionel håndtering, hvad enten det drejer sig om rådgivning, projektledelse eller montering af klatrevæggene.

”Virklund Sport har en stor professionel organisation, som er vant til at arbejde med rådgivning om idrætsfaciliteter og styring af projekter i sportsverdenen. Desuden har Virklund Sport et stort antal dygtige montører, der er spredt ud over hele landet, og som kan sikre en fortsat effektiv montering og servicering af Abekatten Klatrevægge” siger Per Juul.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • klatrevægge
  • klatrevæg

Virklund Sport A/S tilbyder totalløsninger til idrætshaller, gymnastiksale og multisale med et bredt sortiment af løsninger indenfor sportsgulve, springgrave, tribuner, hejsevægge, omklædningsrum, multibaner, squash baner, kunstgræs, faldunderlag, idrætsudstyr, bomsæt, ribber og klatrevægge. Vi har siden 1956 fungeret som idrætslivets stabile og kreative sparringspartner med professionel rådgivning og et stort team af erfarne servicemontører.

Kontakt

Trine Brinch Sørensen

Pressekontakt Adm. direktør 70200455

Mette Würtz Hansen

Pressekontakt Marketingchef Marketing 20741500