Blogindlæg -

Landevejsprincippet: Ærø formåede at fylde 200 ekstra færger

Ærø tager nu hul på den sidste uge med færgebilletter til landevejspriser i 2016

Effekten af prisnedsættelserne har været markant og har øget trafikken til Ærø på en måde, der har overrasket.

Der har været så mange ekstra biler med i perioden august til oktober, at det svarer til mere end 200 ekstra fyldte færger.

Carl Jørgen Heide, Turist- og Erhvervschef på Ærø skriver i sit ugebrev:

"Jeg håber, at folketingets ø-udvalg vil lade eksperter lave beregninger af den samfundsmæssige gevinst ved landevejspriser. 

Her er der ingen tvivl om, at konklusionen vil betyde, at Folketinget kan se en stor fornuft i at fortsætte ordningen hele året rundt."

Landevejsprincippet

Landevejprincippet er - kort fortalt - et princip om, at det skal ikke koste mere for personer og biler at sejle en kilometer på ”den blå landevej” end det koster at køre på en almindelig landevej.

At der kom politisk fokus på færgetakster til/fra de danske øer skyldes flere ting:

  • Borgmestrene fra de større danske øer gik sammen i en forhandling med Folketing og minister (Ærø, Læsø, Samsø, Fanø og Bornholm)
  • Lobbyvirksomhed fra andre organisationer som f.eks Oprør fra Udkanten, en lobbyvirksomhed der gik direkte til politikere, men også indirekte via deltagelse i Folkemødet på Bornholm

Den ærøske markedsføring

Ærø Turist & Erhverv havde et begrænset budget til markedsføring af de billige færgebilletter og valgte derfor en intensiv kampagne mod et begrænset geografisk område, som i første omgang var Fyn og Als gennem trykte annoncer i ugeaviserne der, men også mere bredt og nationalt gennem sociale medier og pressekampagner.

Effekten af landevejsprincippet

Og viste de billige færgebilletter sig så at have en effekt i forhold til turisme på Ærø?

"Konkret har man fået den bedst tænkelige dokumentation for, at høje priser er en betalingsring, der forhindrer vækst," siger Carl Jørgen Heide. 

”I perioden med de billige billetter - altså august, september og oktober - var der 17% flere passagerer, 23% flere biler og 82% flere campingvogne/mobilhomes.

Sagt lidt mere i billeder har der været 200 ekstra udsolgte færger denne eftersommer sammenlignet med et ’normalt’ år.”

Endnu en periode med billige færgebilletter

Færgebilletter til Ærø bliver igen billige fra 1. april 2017 og vil så være billige indtil den sidste lørdag i juni måned.

I højsæsonen er priserne normale, men falder igen fra den 15. august 2017.

Markedsføring til foråret

Hvordan kommer Ærø Turist & Erhverv så til at forholde sig til anden periode med billige færgebilletter?

"Vi får et bredere perspektiv i markedsføringen, da lokalområdet tæt på Ærø nu er klar over de billige billetter. 

Vi overvejer en målrettet kampagne mod udvalgte byer/områder i Danmark og i Nordtyskland. 

Beslutningen bliver truffet meget snart," fortæller Carl Jørgen Heide.

Helårsåben ø

Carl Jørgen Heide fortæller endvidere, at det ærøske turisme-erhverv bakker op i storslået grad om de billige billetter, ved at have åbnet deres forretninger og restauranter i et meget større omfang end tidligere set. 

"Ærø er bestemt ved at forandre sig til en helårsåben ø,” siger Carl Jørgen Heide.

Landevejsprincip hele året?

Til spørgsmålet om, hvorvidt man forestille sig, at landevejsprincippet i fremtiden kommer til at gælde hele året, svarer Carl Jørgen Heide:

”Der er stærke politiske kræfter i gang med at påvirke regeringen til at udvide perioden med billige færgebilletter. 

Jeg er ikke i tvivl om, at i løbet af et par år får vi landevejspriser hele året rundt bortset fra 4-6 uger i den absolutte højsæson.”

___________________________________________

Blogindlæg af Bjørg Kiær, Ærø Turist & Erhverv

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • alt er vand ved siden af ærø
  • velkommentilønskeøen
  • visitaeroe
  • ærøfærgerne

Kontakt

Chris Hammeken

Pressekontakt Direktør for Ærø Turist- og Erhvervsforening +45 41 27 72 94

Ane Katrine Vig

Pressekontakt Office Manager hos Ærø Turist & Erhverv +45 51 85 63 78

Lea Storm

Pressekontakt Kommunikationskonsulent +45 61 62 68 04

Claus Hattesen

Pressekontakt Bestyrelsesformand ved Ærø Turist & Erhvervsforening +45 40 40 26 84

Relateret materiale