Nyhed -

Frække Hunde på Kærlighedsøen!

En ny kunst– og musikfestival ser dagens lys på Ærø med navne som Marie Frank, Kristian UFO Humaidan og Susanne Lana - 30 & 31. juli 2016 på Det Gamle Værft i Ærøskøbing

På Ærø eksisterer der en myte om de ærøske græsenker, der brugte de engelske porcelænshunde som et signal til de lokale mænd om, at de var velkomne i huset til et lille rendezvous. Sømændene var ofte ude på de syv verdenshave i mange måneder, og vintrene på Ærø kan være meget mørke og kolde, så derfor var kvinderne nødt til at finde andre måder at holde sig varme på. 

I mange år har flere tusind mennesker fra hele verden valfartet til Ærø for at cementere deres kærlighed til hinanden ved at lade sig gifte på øen. Der er dem der påstår, at al den kærlige energi spreder sig som en løbeild i de brostensbelagte gader, og øen flyder over af kærlig energi. Det er næsten til at føle så snart man træder af færgen. 

Når man står af færgen og går til halvtreds meter til venstre, ligger det socialøkonomiske projekt ”Det Gamle Værft,” hvori Ærø Dog Days festivalen afholdes. 

Tankerne bag Ærø Dog Days er at skabe en ny oplevelse i Ærøskøbing under de smukke sommerdage i slut juli, hvor både den lokale befolkning og en stor håndfuld turister og kunstnere nyder kærligheden på øen. 

Der ligger også en intention om at starte en ny kunstnerkoloni på Ærø, og vise paradis-øen frem til en gruppe urbane mennesker, der måske har en drøm at flytte på landet en dag. 

Med hjælp af Peter Lassen fra Montana, har festivalen fået penge til at dække rejseudgifterne for en lang række kunstnere fra Odense og København. 

Ærø Kommune har støttet festivalen med en underskudsgaranti og Langelands Kommune samarbejder med sine to asylcentre på Ærø, med at involvere unge uledsagede flygtningedrenge i produktionen og dokumentation af festivalen. 

Festivalen er udviklet i et samarbejde mellem Cecilie Retz Johansson, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Julie Skaar og Jacob Fuglsang Mikkelsen. 

De har alle tilknytning til Ærø og elsker at tilbringe deres sommer på øen med familien og gamle venner. 

Planen med festivalen er, at den skal være en årlig tilbagevendende begivenhed og organisk udvikle sig.

For mere information og billeder kontakt Jacob Fuglsang Mikkelsen på 60 85 16 75 eller jacob.fuglsang@gmail.com

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • islandliving
  • velkommentilønskeøen
  • visitaeroe
  • alt er vand ved siden af ærø

Kontakt

Chris Hammeken

Pressekontakt Direktør for Ærø Turist- og Erhvervsforening +45 41 27 72 94

Ane Katrine Vig

Pressekontakt Office Manager hos Ærø Turist & Erhverv +45 51 85 63 78

Lea Storm

Pressekontakt Kommunikationskonsulent +45 61 62 68 04

Claus Hattesen

Pressekontakt Bestyrelsesformand ved Ærø Turist & Erhvervsforening +45 40 40 26 84