Pressemeddelelse -

De svenske skibakker forvandles til udfordrende mountainbike-ruter

Mange danskere er blevet bidt af at begive sig i høj fart ned ad stejle bakker over sten, rødder og andre forhindringer på mountainbike. Vil man gerne have store udfordringer i smuk natur, er Sverige et godt sted at tage hen. Her forvandles mange af de kendte skisportssteder nemlig til ideelle mountainbike-terræner om sommeren. Men uanset, om du er til fart down-hill eller en rolig tur på to hjul med familien, så guider VisitSweden her til de fem bedste mountainbike-oplevelser i Sverige.

Når vintersæsonen slutter, og snedækket forsvinder fra de svenske skibakker, ville det da være en skam ikke at udnytte den smukke natur til fysisk aktivitet i sommermånederne. Selvom flere og flere danskere har fundet glæden i at suse af sted på mountainbike med vinden i håret og solen i ansigtet, så er det ikke mange, der har fået øjnene op for de mange gode mountainbike-steder, der findes hos vores svenske naboer.

Det er særligt de klassiske skiområder, der tiltrækker mange svenske mountainbikeryttere om sommeren, og ifølge Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden, er det ikke så mærkeligt.

”De tætte skove, der omringer fjeldene, sammen med havudsigten fra klipperne, er en utroligt smuk naturoplevelse om sommeren, når alt er sprunget ud. Mange svenske skisportssteder har et særligt velegnet terræn til mountainbike om sommeren, hvor du både finder de markerede og lettilgængelige cykelstier, kombineret med de meget udfordrende og stejle bjergruter,” siger Anna Kron Boysen og fortsætter.

”Idre Fjäll Feriecenter er et eksempel på, hvordan de naturskønne fjelde om sommeren forvandles til et fantastisk bjergterræn, helt perfekt til mountainbike. Stierne er tydeligt markerede, og med bjergets storslåede udsigt er der alt, hvad du behøver for at få en uforglemmelig oplevelse. Hvis man gerne vil kombinere en mountainbiketur med andre aktiviteter, kan man i flere områder også prøve andre action-oplevelser. Isaberg tilbyder for eksempel kajak og eventyrbanen, ”Tree Top Adventure”, mens man i Dalsland kan skifte mountainbiken ud med en jernbanecykel.”

Hun fremhæver desuden, at området omkring Idre Fjäll Feriecenter de seneste år er blevet mere og mere attraktivt for cykling og mountainbike. Derfor tilbyder de i år flere aktiviteter end nogensinde, f.eks. introduktionskurset ”Cross Contry”, hvor man kan få grundteknikkerne til mountainbikekørsel på plads, før turen går ud op på bjerget.

Guide til de bedste mountainbikeoplevelser i Sydsverige

Fra nybegynder til øvet mountainbikerytter på Idre Fjäll Feriecenter

Idre Fjäll Feriecenter har denne sommer flere cykelaktiviteter på programmet, både for hele familien samt til de øvede bjergryttere. Prøv bl.a. Idre Fjälls introduktionspakke ”Cross Contry”, der er et perfekt program for jer, der ønsker en sjov og udfordrende mountainbike-træning, inklusiv træning af cykelkontrol, bremseteknik og sving. Der er mulighed for udlejning af mountainbikes, og hvis du har din egen cykel, er der også cykelreparation hvis nødvendigt. Mange danskere er jo vilde med landevejscykling, og i de svenske fjelde er der også mulighed for at træne med stor højdeforskel, bakke op og bakke ned. Læs mere om Idre Fjäll her: www.idrefjall.se

Sommeren byder på action-eventyr i Isaberg

I Isaberg er der rigtig mange muligheder for ruter af forskellige sværhedsgrader, både for dem, der søger fart og spænding ned ad bjerget, for dem, der søger træning og maxpuls i bjergene, samt for dem, der er til de mere rolige landevejsruter i den smukke natur. Du kan medbringe din egen mountainbike eller leje udstyr. I løbet af sommerhalvåret byder Isaberg på events for alle cykel- og mountainbikefans. Oplev f.eks. ”Bike Day”, hvor man hver onsdag fra d. 30. april mødes kl. 18 og kører mountainbike sammen i det naturskønne område omkring Isaberg Hestra. Ruten tager omkring 1,5-2 timer, og man bliver opdelt i to forskellige tempogrupper, så alle har en chance for at få mest muligt ud af turen. Læs mere om ”Bike Day” her: www.isaberg.com/sv/sommar/sportevent/bike-day

For jer, der for alvor ønsker at komme i mountainbike-form, kan I deltage ved ”Bike Week” den 20.-25. juli. Her får I fem dages træning med vejledning, overnatning i hytte samt to andre valgfrie aktiviteter blandt kajak, kano, eller eventyrbanen ’Tree top adventure’. Læs mere om eventen her: www.isaberg.com/sv/sommar/sportevent/bike-week-20-25-juli-2014

På gåben eller to hjul i Söderåsens smukke natur

Øverst på Söderåsen i Skåne finder du ’Klåveröds strövområde’, der er et perfekt terræn for både vandreture og mountainbike. Omgivet af den smukke natur er der anlagt en mountainbike-rute på 4,7 km, som går over træstammer og sten langs den nordlige del af området. Læs mere her: guide.visitskane.com/sv/se-gora/a348956/klaverods-mountainbikebana/detaljer?page=2&filter=c%3D14125

Prøv kræfter med mountainbike i Kullaberg

Ved Kullaberg i Skåne er der masser af velegnede mountainbike-ruter. Du finder alt fra store grusveje eller smalle, små stier, alt sammen kombineret med den smukkeste udsigt. Der er gode muligheder for leje af cykler. Læs mere her: guide.visitskane.com/sv/se-gora/a403653/mountainbike-uthyrning/detaljer?page=4

På mountainbike, jernbanecykel og i kano ved Silverlake Camp i Dalsland

I Dalsland kan du kombinere mountainbiketuren med jernbanecykel og kano og på den måde opleve den vilde og smukke natur på en anderledes og spændende måde. I Silver Lake Camp er bl.a. et af ​​Europas fineste søområder. Turen med jernbanecyklen løber langs stejle klippevægge på bakkede grusveje, men du vil sejle i kano ad sprickdalssjöar, som er lange og dybe søer, der er dannet ved sprækkedannelse i jorden for 40-50 millioner år siden. Læs mere på www.vastsverige.com/sv/dalsland/products/73807/Kombinationspaket-Silverlake-Camp-i-Dalsland/

Afsender:
VisitSweden

Kontaktinformation:

- Anna Kron Boysen, PR Manager VisitSweden, mobil 26 16 13 76 eller mail anna.boysen@visitsweden.com

- Se også: www.visitsweden.com

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • aktiv ferie
  • downhill
  • idre fjäll
  • skåne
  • sverige
  • visitsweden
  • mountainbiking
  • sommerferie

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376