Pressemeddelelse -

Lop dig igennem Sydsverige - det gamle og brugte er ’in’, og de svenske landeveje er brolagt med gode fund

Sommeren varsler udendørsliv og med dét også loppemarkeder i alle afskygninger. Danskerne er gode til det, men svenskerne er tæt på at overgå os i både antal, variation og smuk beliggenhed. Vores lyst til genbrug gør, at loppemarkeder er mere populært end nogensinde. Kom med og gør dine egne herlige loppefund på den anden side af sundet.

Genbrugstanken er mere ’brugt’ end nogensinde. Vi sælger ud af både gamle og nye ting, som vi ikke længere bruger og køber hjertens gerne nyt, der er gammelt. Det er ikke alene et spørgsmål om at erhverve sig fund til små penge, men også fornøjelsen ved at skabe en mere sund måde at forbruge på, der driver os. Og det er alle aldre, der er med, både bag stadepladserne og i butikkerne - og foran.

”Svenskerne har faktisk altid elsket loppemarkeder, og i disse år er tendensen eksploderet. Hele Sydsverige byder på sjove, mærkelige og smukke loppefund til ingen penge og gedigne antikviteter, og folk valfarter til fra nær og fjern, og interessen er ikke mindst stor fra Danmark”, fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager i VisitSweden.

I Skåne har loppeentusiasten kronede dage

Når man kører igennem Skåne i løbet af forår og sommer, vil man blot ved at have øjnene med sig nemt få øje på adskillige fint skiltede loppemarkeder lands landevejene. Området er et sandt paradis, hvis man er på loppe-jagt. Loppemarkeder i Janstorp, Rynge, Skivarp og Svarte er gode steder at lægge vejen forbi, men der er naturligvis også gode loppefund at gøre i større byer som f.eks. Malmø, Lund og Helsingborg.

Se mere om loppemarkeder i Skåne her:http://visitskane.com/artikel/loppis-i-skane-guiden-till-skanes-basta-loppmarknader

VisitSwedens guide til de bedste loppefund i Sydsverige:

Drottningtorget i Malmø

Der er flere gode loppemarkeder i Malmø, og kun fem minutters gang fra Malmø Centralstation ligger det hyggelige Drottningtorget, hvor der bliver afholdt loppemarked hver søndag fra den 3. april til den 25. september i tidsrummet 9:00 – 15:00. Det er nemt for danskere både med bil og tog, og loppemarkedet bugner af gode sager, både tøj, sko, musik, legetøj og tasker. Ved torvet ligger også Boule bar, hvor der kan slappes af med en pastis og et slag boule på de udendørs baner, hvis man trænger til en pause fra loppefundene.

Se mere: http://malmo.se/Kultur--fritid/Kultur--noje/Festivaler--utomhusnojen/Loppmarknader.html

Antikmässan i Brösarp, Skåne

I marts valfarter antikvitets-entusiaster til byen Brösarp i den nordlige del af Österlen, hvor antikvariater udstiller deres fineste ting. Det er en årlig begivenhed og Sveriges førende antikmesse, som mange ser frem til, for her finder man originaludgaverne. Der er mange forskellige ting at gå på opdagelse i, og meget af det rimer på svensk kulturhistorie, bl.a. keramik, malerier og antikke kvalitetsmøbler. Der er også fine ting fra det gamle, svenske bondesamfund samt nutidigt design.

Se mere: http://www.brosarpsmassan.se/index.php/moderna-i-broesarp

Helsingborgs konst- och antikmässa, Skåne

Bliver varmen for meget i juli måned, og har man en stor interesse i kunst og antikviteter, bør man unde sig et besøg i Helsingborg Arena til den årlige kunst- og antikmesse. Messen byder på malerier, møbler og meget andet, og der er både vintagefund og nyere sager. Et must for alle kunst- og antikelskere.

Se mere: http://visitskane.com/theme/kultur-noje/?article=3441

’Loppevejen’ er åben i Småland

Masser af loppemarkeder og antikvitetsbutikker i det sydlige Småland byder velkommen, og nu er der tilmed kommet en dediceret loppevej mellem Ör og Moheda lige nord for Växjö. Der er fire gode loppe-steder på ti kilometer, som er blevet enige om at holde åbent på søndage helt frem til og med september. Ruten giver loppefund til en heldags loppe-udflugt. Östregårds Antik & Loppmarknad med et 1500 kvm. stort antikmarked og 15 år på bagen er et godt bud. Her kan også spises en let frokost, inden nye loppefund skal gøres. Tæt på Ör ligger to hyggelige og mindre loppemarkeder, og i Ör finder man en ombygget lade ved navn Antikstoppet, som udover smukke, gamle, svenske træmøbler og anden indretning har veteranbiler som specialitet. I Moheda ligger Olofs Handelsbod, som er blevet til gennem mange år, og ejeren startede faktisk allerede med køb og salg, da han var en lille dreng.

Se mere: http://ostregard.se/

http://www.antikstoppet.se/

http://www.olofshandelsbod.se/

Mooi i Lyrestad, Vestsverige

I Lyrestad ved Göta Kanal finder man Mooi Antik & Inredning, som er 800 kvadratmeter med antikke møbler og indretningslækkerier. Man finder både skønne gamle og nye møbler og indretningsting, og der hentes hjem fra både Sverige, Finland, Holland, Belgien og Frankrig.

Se mere: http://old.vastsverige.com/sv/products/139367/Mooi-Antik-Inredning-Lyrestad-vid-Gota-kanal/

”Hjem til mig” i Falköping, Vestsverige

På Nya Åsle Gård har man renoveret et smukt hvidkalket kornmagasin i tre etager fra midten af 1800-tallet til en inspirerende butik fyldt med loppefund og antikviteter. Stilen for tingene er klassisk landlig, og der er et bredt udvalg til gode priser.

Se mere: http://www.hemtillmig.se/kategori/16/oppettider.html

Östra Tullhuset i Varberg, Halland

I den gamle toldbod midt i det centrale Varberg bliver man mødt af spændende loppefund og antikviteter allerede på græsset udenfor det hyggelige hus. Kigger man nærmere på det – både udenfor og indenfor – er der et hav af gode loppefund som smukke sejlskibe til vindueskarmen, smukke ’græsklignende’ figurer til hjemmet og elegante møbler. Östra Tullhuset er fyldt fra gulv til loft med alskens herligheder, og der er også noget at komme efter for de små.

Se mere: http://östratullhuset.se

Ann-Tikt & Sånt i Laholm, Halland

I Laholm finder man alt i landlig idyl så at sige i gårdbutikken ’Ann-Tikt & Sånt’.

Butikken er et overflødighedshorn af ’shabby chic’ ting som plaider i pasteller, krukker og hvide, afskallede møbler, men der er også nye og smukke tekstiler. Alt er udvalgt med nænsom hånd og kan gøre ens hjem eller sommerhus endnu mere personligt og hyggeligt. Man kan sagtens bruge et par timer på stedet og måske også slå sig ned i den smukke have og nyde livet for en stund. Ofte tilbydes kage og kaffe i den lille have-café.

Se mere: www.anntikt.se

Ting og sager i Halmstad

Patriks Prylar er en fin genbrugsbutik med alt muligt forskelligt fra smukke, slidte møbler over gamle Coca-Cola kasser til eftertragtede zink-vandkander til haven og hjemmet. Butikken har også en økologiske café, som plejer at være populær for dem, der er på en længerevarende loppe-udflugt. Ud over gamle, fine ting, byder Patriks Prylar også på nye, særligt udvalgte ting.

Se mere: www.patriksprylar.se

Kuriosa–kvarteret Öster i Halmstad

Kvarteret Öster ved Halmstad Teater har et utal af mange, små spændende loppe- og genbrugsbutikker i kort gåafstand fra hinanden. Der er tale om Fredsgatan, Victoriagatan og Kungsgatan. Elvira Antikt og Kuriosa er en af butikkerne, som sætter gang i kreativitet og lyst til at indrette sig på ny, og spejle og gammelt fint porcelæn er blandt hits’ne. Halmstad Modern Antik har speciale i møbler og skandinavisk kunst af høj kvalitet fra 1900-tallet.

Se mere: modernantik.se 

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • skåne
  • småland
  • halland
  • västsverige
  • vestsverige
  • loppis
  • loppemarked

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376