Pressemeddelelse -

Oplev nordlys over Frue Plads i København

Oplev alt det bedste fra Europas kulturhovedstad 2014 midt i København. I morgen får de forbipasserende nemlig mulighed for at opleve nordlys, samisk kultur, 4 ton krystalklar is samt det svenske kagebord på en ny måde. Alt sammen for at give danskerne en smagsprøve på den nordsvenske by Umeå, som er kåret til Europas kulturhovedstad 2014.

Nordlys over Frue Plads og fire kæmpe isblokke på 1 ton hver er bare nogle af attraktionerne, når Umeå, Europas kulturhovedstad 2014, lægger vejen forbi København som startskud på en længere turné i syv europæiske storbyer. Bevæbnet med alt godt fra Umeå og omegn vil de give forbipasserende en forsmag på den storslåede natur og unikke samiske kultur, som findes i den nordsvenske by Umeå.

”Næsten alle danskere har været i Sverige, men det er de færreste, der har været i den nordsvenske by Umeå og opleve den helt enestående natur og kultur, som findes i området. Derfor inviterer Umeå, Europas kommende kulturhovedstad, alle til at komme forbi og opleve nordlys, samisk kultur og den helt særlige krystalklare is, der hvert år bruges til at opbygge det verdenskendte ICEHOTEL. En is-skulptør fra ICEHOTEL vil i løbet af dagen forvandle en 1 ton tung isblok, mens de forbipasserende bliver budt på svensk fika (kage og kaffe) på en helt ny måde,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Frue Plads i København lægger brosten til den svenske invasion, der foruden isblokken blandt andet består af et spektakulært, gennemsigtigt udstillingsrum inspireret af is, lejrbål og en traditionel samisk kåta, som er den samiske udgave af en tipi. Dagen igennem vil pladsen summe af svensk musik, film- og billedkunst, og allerede fra midnat aftenen før vil det spektakulære lysshow Northern Lights oplyse pladsen.

Program for torsdag d. 5. september:

- Natten til torsdag: Lysshowet Northern Lights vil oplyse Frue Plads.

- 11.00: Arrangementet åbner, og de første besøgende vil blive budt på nyfortolket svensk fika.

- 11.30: Isskulpturering fra ICEHOTEL. Jens Thoms Ivarsson er designdirektør på ICEHOTEL, og han vil vise de forbipasserende, hvordan man skulpterer i is.

- Helt frem til kl. 18.00 vil besøgende kunne opleve masser af svensk kultur, samiske traditioner og design fra Design Labland.


Der vil være mulighed for at interviewe:

- Marie-Louise Rönnmark, borgmester i Umeå.

- Karin Arvidsson, marketingchef for Umeå2014.

Umeå er udpeget af EU som europæisk kulturhovedstad 2014. Efter København vil Umeå-turnéen bl.a. besøge London, Paris og Barcelona.

Læs mere om Kulturhuvudstadsprogrammet: www.umea2014.se Læs mere om Europaturnén på: www.caughtbyumea.com/tour

Foto: Tomas Utsi


Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • umeå
  • caught by umeå
  • kulturhovedstad
  • københavn
  • frue plads
  • visitsweden
  • sverige
  • nordlys
  • fika
  • samisk kultur
  • icehotel
  • isskulptur
  • isblok
  • karin arvidsson
  • marie-louise rönnmark
  • kagebord
  • musik
  • film
  • billedkunst
  • udstilling
  • design labland

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376