Pressemeddelelse -

Sæsonens første snefald

De første skidestinationer i Sverige har netop fået sne – en stor dag for skifolket og de lokale på destinationerne. Herudover kan populære Idre Fjäll nu tilbyde skigæster de første ture i løjperne midt oktober, altså rekordtidligt.

Det første snefald i Sverige har i år allerede tilgodeset Sälen, Kläppen og Stöten, hvilket indebærer, at store dele af den svenske fjeldkæde har fået sne. Herudover kan de lokale i Idre Fjäll, Lofsdalen, Vemdalen og Åre også nyde synet af det hvide guld fra himlen, som lægger sig fint tilrette på bakker og bjerge og gør klar til de mange tusind skiløbere, der snart vil både køre og flyve ind til området.

Skidestinationen Idre Fjäll, som tæller blandt de mest populære også blandt danskere, åbner herudover i morgen, lørdag den 14. oktober. Det er rekordtidligt, noget helt nyt og et resultat af, at destinationen nu løbende samler og gemmer sne under særlige forhold og herudover producerer sne også i løbet af sommermånederne.

"Det er en stor nyhed for entusiastiske skiløbere", siger Tomas Ringsby, fungerende VD i Idre Fjäll. ”Vores geografiske beliggenhed med fastlandsklima gør, at Idre Fjäll normalt får sne tidligere end de fleste andre skisportssteder. Men fordi vi herudover har teknologien til at bevare sne fra sidste sæson og producerer ny sne i løbet af sommeren, kan vi faktisk selv bestemme præcis hvilken dato vinteren starter”.

Der åbnes for langrendssporene i morgen, lørdag den 14. oktober, og blot en uge senere åbnes op for det alpine skiløb.

”Idre Fjäll har løbende igennem årene mærket en øget efterspørgsel på en tidlig sæsonstart, ikke mindst fra dedikerede skiløbere, der bor i mindre snesikre områder, men også fra de forskellige landshold og Vasaløbs-løberne. Mange har allerede booket den første skiferie her, og det tegner til at blive en virkelig god sæson”, siger Tomas Ringsby.

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • langrend
  • idre fjäll
  • ski
  • skiferie

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 10 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Erhvervsministeriet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376