Pressemeddelelse -

​Skiferie på første klasse i Sverige

Foto: ©VisitSweden 

De nordiske skiområder er kendetegnet ved hytter og lejligheder i høj kvalitet. Og vil du på en skitur, der står på ren og skært luksus, så har Sverige også en række fjeldhoteller i absolut særklasse. Vi har her samlet 5 fjeldhoteller, som vil gøre den del af ferien, hvor du ikke har ski på, til en oplevelse i sig selv – og som du netop nu kan besøge til spotpris på grund af den lave svenske kronekurs.

Skiferie behøver ikke at være ensbetydende med hjemmelavet mad og masser af oppakning og skiudstyr i en træhytte. De svenske fjeldhoteller er et godt alternativ, hvis man foretrækker mere albuerum til afslapning og plads til luksus mellem turene på pisten.

”I Sverige findes der en række unikke fjeldhoteller, der har ekstra meget at byde på for de par og familier, der gerne vil have en luksusoplevelse på skiferien. Det er hoteller med unik beliggenhed, der samtidig kan krydre skiferien med bl.a. prisbelønnede spabade og unikke gastronomiske oplevelser med lokale råvarer,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager på VisitSweden.

Og hvis det ikke skulle være grund nok til at pakke kufferten, er der netop nu penge at spare på luksusskituren til Sverige. Den svenske kronekurs er nemlig så lav, at der kun skal 80 danske kroner til for at købe 100 svenske.


Her er de 5 lækreste fjeldhoteller i Sverige:

Pernilla Wiberg Hotel på Idre Fjäll

Flot beliggende lige ud til nogle af pisterne på Idre Fjäll finder du det smukke Pernilla Wiberg Hotel. Det er bygget i nordisk fjelddesign med masser af træ og smukke detaljer – og de er alle udtænkt af selveste skilegenden Pernilla Wiberg. Hotellet byder på store rum med plads til både det kræsne par og den kvalitetsbevidste familie, ligesom der findes en lækker restaurant med velsmagende indslag lavet på lokale råvarer. Og har du brug for ekstra afslapning efter en lang dag på pisterne, så finder du også en relaxafdeling med både sauna og pool.

http://www.pernillawiberghotel.se/

Meteorologen Ski Lodge i Riksgränsen

Midt i det legendariske off-piste skiområde Riksgränsen finder du det gamle toldhus. Der er områdets ældste bygning – opført i 1903 – og var først beboet af tolderen dernæst af Sveriges Meteorologiske Institut, hvoraf navnet kommer fra. Sidenhen har huset været igennem en totalrenovering, og i dag er det således et af Sveriges bedste fjeldhoteller, kåret i magasinet RES og skimagasinet Åka Skidor. På Meteorologen Ski Lodge fortæller hver af de 14 rum en særegen historie gennem indretning og karakter. Værelserne har kombinationen af kulturhistorie og husets oprindelige karaktertræk til fælles.

http://www.riksgransen.se/sidor/boende/meteorologen-ski-lodge.aspx

Hotel Fjällnäs i Funäsfjällen

I det nordlige Sverige, midt i et dramatisk og sjældent landskab,

skabt af indlandsisen for 9000 år siden, ligger Sveriges ældste fjeldhotel – Fjällnäs. Her er det naturens nærvær og de gedigne svenske håndværkstraditioner, der præger og kendetegner både hotellet og hvert eneste rum. Selv i restauranten er det naturen og samernes otte årstider, der afgør hvordan lokalråvarerne sættes sammen til en spændende menu. Også i spaområdet er det de samiske traditioner, der genskaber den indre ro og velvære efter en lang dag på fjeldets mere end 60 toppe og 300 km præparerede langrendsspor. Hotellet blev i 2009 af New York Times kåret til et af verdens mest cool hoteller.

http://www.fjallnas.se/

Storhogna Högfjällshotell & Spa i Vemdalen

På grænsen til snedækkede højfjeld, ganske nær de præparerede pister og langrendssporene, ligger det storslåede Storhogna Alpine & Spa. Her finder du smukt indrettede værelser i den velkendte, varme skandinaviske stil – alle nyrenoverede. Der er et spaområde med sauna, pool og boblebad samt syv behandlingsrum, der hver dag byder på spændende wellness-programmer og –aktiviteter. I Storhognas køkken tilberedes førsteklasses menuer, der er lokalt inspireret, hvorfor du blandt andet kan få rensdyr, elg, rovfisk, bær og svampe foruden det altid hjemmebagt brød fra bageren.

http://www.storhogna.se/

Copperhill Mountain Lodge i Åre

Højt oppe på toppen af bjerget er det alpine designhotel Copperhill Mountain Lodge placeret. Hotellet er designet af arkitekten Peter Bohlin i en moderne hytte-stil med 112 suiter og værelser. Dertil har Copperhill Mountain Lodge to restauranter, en bar samt en prisbelønnet spa, og alle har de det tilfælles, at de er bygget op omkring samiske traditioner. Hver en ret fortæller sin egen historie og er skabt med inspiration fra den nordsvenske samiske tradition, også spabehandlingerne bygger på den samiske kultur og naturens helende elementer. Sidst men ikke mindst har hotellet ski-in / ski-out adgang til Åre store piste-system.

http://www.copperhill.se/

Kontaktinformation:

Anna Kron Boysen, PR Manager VisitSweden, mobil 26 16 13 76 eller mailanna.boysen@visitsweden.com

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • visitsweden
  • copperhill mountain lodge
  • åre
  • storhogna högfjällshotell & spa
  • vemdalen
  • funäsfjällen
  • riksgränsen
  • pernilla wiberg
  • idre fjäll
  • vinterferie
  • skiferie
  • ski
  • meteorologen ski lodge
  • hotel fjällnäs

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376