Pressemeddelelse -

Sverige har det bedste omdømme i verden

Sverige er det land i verden med det bedste omdømme i 2018. Ifølge Reputation Institute's årlige undersøgelsesresultat i den såkaldte RepTrak®, som netop har set dagens lys, er Sverige det mest åbne og progressive land blandt alle de 55 lande, der er omfattet af undersøgelsen. Etik, progressivitet og naturskønhed er blandt årsagerne.

En stor del af Sveriges gode omdømme skyldes den venlige og imødekommende befolkning. Landets naturskønhed med bjergtagende landskaber og natur, man nemt kan være en del af i løbet af sit ophold, får ligeledes høje ratings og tiltrækker rejsende fra hele verden, siger undersøgelsen.

Sverige har generobret sin topplacering i rangordningen. Et resultat, som tidligere opnåedes i 2016.

Undersøgelsen måler, hvordan lande opfattes og respekteres over hele verden. Herudover måles på landets attraktivitet blandt turister, der ønsker at besøge destinationer med et godt omdømme, såvel som på omfanget af udenlandsk ’business’ og investeringer. I årets rating efterfølges Sverige af Finland, Schweiz, Norge og New Zealand.

"Jeg er overbevist om, at dette resultat kan ses i sammenhæng med, at vores sociale model ikke blot skaber vækst, men også frihed, lighed og sikkerhed. Flere og flere mennesker forstår, at ulighed er en stor hindring for den økonomiske udvikling i verden”, siger den svenske statsminister, Stefan Löfven.

Med sine varierede landskaber, domineret af frodige skove, mere end 100.000 søer, og med 97 procent af landet ubeboet, fik Sverige også de højeste karakterer for sin naturskønhed. Kombinerer man naturskønheden med livlige byer som Stockholm og Gøteborg er Sverige en perfekte destination for rejsende, der søger et smukt og oplevelsesrigt rejsemål.

"Det er glædeligt at se, at Sverige får en topplacering, ikke mindst med karakteristika som et indbydende og progressivt land. I forhold til, at Sverige er et forholdsvist lille land kommer der alligevel en masse kreativitet, design og teknologi fra Sverige - se bare på IKEA, Spotify og H&M. Det viser, at vores måde at leve på giver et fint globalt aftryk og anledning til, at turister ønsker at besøge vores land", siger Ewa Lagerqvist, administrerende direktør, Visit Sweden.

Et tiltalende miljø, et land med en høj ’feel-good’ faktor og en løbende jagt på livsglæden er nøglen til et lands succes, ifølge undersøgelsen. Det er noget, som svenskerne i særdeleshed er bekendt med, da landet netop opnår stærke resultater på de punkter.

De fem topplaceringer for Sverige:

  • Sverige er et smukt land: 85.3
  • Sverige tilbyder en tiltalende livsstil: 81.7
  • Sverige er et sikkert sted: 81.0
  • Sverige er et behageligt land: 80.5
  • Sveriges befolkning er venlig og imødekommende: 79.6

Om undersøgelsen

Hvert år undersøger The Reputation Institute tusindvis af menneskers indstilling til en række punkter for at finde ud af, hvilke nationer der opfattes som dem med det bedste omdømme. RepTrak®-målingenomfatter de 55 største lande ud fra BNP, og resultatet er baseret på individuelle vurderinger fra over 58.000 personer.

For at få adgang til hele listen over de lande med det bedste omdømme – se her:

https://www.reputationinstitute.com/2018_country_reptrak

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • sverige

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 10 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Erhvervsministeriet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376