Pressemeddelelse -

Tag på nytårsski i Københavns baghave

Foto: ©VisitSweden

Snevejr og skibakker er ikke så langt væk, som man kunne tro. De senere ugers kulde i både Danmark og Sverige betyder nemlig, at de svenske skiområder længst mod syd i disse dage åbner op for sæsonen. Derfor kan de danskere, der har lyst til et teste skiformen forud for vinterferien, eller dem der fordeler skisæsonen over et par forlængede weekend, allerede nu få ski under fødderne i Danmarks egen ”baghave”.

Du kan godt begynde at pakke skitøjet, hvis skiformen skal pudses af inden årets store skiferie. Med de seneste ugers fordelagtige skivejr er skisæsonen nemlig skudt i gang på skiområderne tættest på Danmark.

Det gælder blandt andet områderne Ulricehamn, Falköping, Mullsjö, Vallåsen og Isaberg, der alle kan byde velkommen på pisterne. Temperaturen har nemlig været lav længe nok til, at snekanonerne er blevet sendt på overarbejde – det har tilmed drysset ned med hvidt fra oven.

Fælles for de sydsvenske destinationer er, at de ikke er meget længere væk, end at det kan klares med nogle få timer i bilen. Og den korte rejsetid er noget, der falder i god jord hos danskerne, fortæller Anna Kron Boysen, PR-manager hos VisitSweden

”Alle destinationerne kan nås hurtigt på grund af den korte køreafstand, og de er derfor ideelle som weekend-destinationer for både inkarnerede skientusiaster og familier, der drømmer om en dag eller weekend i sneen,” fortæller Anna Kron Boysen, der hæfter sig ved, at de sydsvenske skiområder både kan bruges som rigtig god og sjov træning forud for en længere skiferie senere på vinteren og som destination for dem, der skal prøve at stå på ski for første gang:

”De sydlige destinationer som for eksempel Isaberg og Falköping tager imod rigtig mange af de danske førstegangs-skiløbere, for det giver jo god mening, at man først lige vil afprøve, om skiløb er noget for ungerene eller for en selv, inden man tager på en længere tur, ” forklarer Anna Kron Boysen.

Også godt nyt for langrendsløberne

Det er ikke kun de alpine skiløbere, der kan glæde sig over de hvide vejrudsigter for det sydsvenske. Det er også godt nyt for langrendsentusiasterne, der nu kan skifte rulleskiene ud med den ægte vare.

Ulricehamn frister for eksempel med et fremragende langrendssystem, der har præparerede langrendsløjper for både eliteudøvere og børnefamilier. Ulrichehamn er tilmed godkendt som officielt Vasaløbs-træningscenter, der tilbyder stigninger og løjper, der minder om de prøvelser, der venter deltagerne i Vasaløbet.

Fakta: Her åbner den alpine skisæson i Sydsverige

Ulricehamn: 2/1

Falköping: 1/1

Mullsjö: 31/12

Isaberg: 31/12

Vallåsen: 30/12

Se mere på skiferie.visitsweden.com



Kontaktinformation:

Anna Kron Boysen, PR Manager VisitSweden, mobil 26 16 13 76 eller mail anna.boysen@visitsweden.com

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • ski
  • skiferie
  • vinterferie
  • vintersverige
  • sydsverige
  • ulricehamn
  • falköping
  • mullsjö
  • isaberg
  • vallåsen
  • visitsweden

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 


Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376