Pressemeddelelse -

Washa blandt Danmarks 5 bedste nye E-handelsvirksomheder

For andet år i træk er Washa nomineret til E-handelsprisen i kategorien "Bedste nye E-handelsvirksomhed".

Når de bedste E-handelsvirksomheder i år skal hyldes til E-Handelsprisen 2016, der bliver afholdt den 18. maj i Tivoli Hotel & Congress Center, bliver det med repræsentation af vaske- og renseportalen Washa. Ligesom sidste år er Washa nomineret i kategorien ”Bedste nye E-handelsvirksomhed”.

Ved prisuddelingen sidste år gik Washa derfra med en flot tredjeplads, og i år er målsætningen at slutte bedre end sidste års placering. Feltet i kategorien er ligesom sidste år rigtig stærkt, og består udover Washa af virksomhederne POWER, Lix Technologies, Luxplus og Rito.

Washa’s Adm. Direktør, Karim Ben M’Barek, mener, at Washa har gode chancer for at nå helt til top selvom feltet er stærkt: ”Vores konkurrenter i år er virkelig skarpe og gør det godt, så nomineringen i sig selv er en kæmpe anerkendelse. Når det er sagt, så synes jeg stadig, at vi har en reel chance for at få en bedre placering end sidste år. Vi har det sidste år arbejdet benhårdt på at optimere vores service samtidig med, at vi har vist en flot og kontinuerlig vækst. Yderligere mener jeg, at vores service på flere punkter skiller sig mere ud end nogle af vores modstanderes produkt i kategorien. Hvis det også bliver taget i betragtning, så tror jeg, at det kan blive en rigtig god aften, men det vil tiden vise.”

Siden E-Handelsprisen i maj sidste år, har Washa rejst kapital to gange. Første gang de modtog investering var gennem den nuværende samarbejdspartner Berendsen Tekstil & Service og siden fra de tre Business Angels Christian Stadil, Tommy Ahlers og Jesper Buch gennem DR’s iværksætterprogram ”Løven Hule” på DR.

Related links

Emner

  • Tjenester, konsulent, service

Washa er Danmarks største online vaske- og renseportal, hvor du på 24 timer kan få afhentet, vasket/renset og leveret dit tøj tilbage til dit dørtrin rent og velduftende. Med en passion for innovation og teknologi har Washa revolutioneret det traditionelle marked for vask og rens af tøj, da vi nu tilbyder fuldstændigt skræddersyede og convenient-baserede løsninger på behandling af tøj, uanset om du er privat- eller erhvervskunde.

Kontakt

Frederik Christian Zacchi

Pressekontakt CCO Marketing & Kommunikation 27822525