Nyhed -

Leca® letklinker som dyne i Vojens og Gram

I Vojens og Gram er der etableret to kæmpestore solvarmeanlæg, hvor sommerens solvarme opsamles og lagres i vand. For at gemme varmen til koldere tider er der lagt et isolerende låg af specialudviklede Leca® letklinker ovenpå de store damme.

Anlæggene SOL 2 i Gram og Solvarme Etape 2 i Vojens rummer i alt 322.000 m³ vand og lagrer energien fra 114.000 m² solceller. Lageret i Vojens er verdens største af sin art og dækker et areal svarende til tre fodboldbaner. Til at holde på den oplagrede energi i vandvarmelageret er der lagt en isolerende dyne af Leca® letklinker, der kan bevæge sig sammen med vandmassen i lageret.

Løsningen
Det specielle Leca® materiale er udviklet i samarbejde med de tilknyttede rådgivere og er optimeret efter deres specifikke krav. Fordelene ved at bruge Leca® er, at materialet - ud over at være var-meisolerende - er fleksibelt og meget nemt at arbejde med. Det tåler høje temperaturer på op til 100 grader og kan ventileres, så der ikke ophobes fugt. Leca® letklinker transporteres med lastbil og blæses ud over arealet gennem slanger, der tilsluttes lastbilen. Slangerne kan kobles sammen, så der kan blæses over store afstande. I dette projekt er der brugt op til 90 meter slange for at blæse materialet ud lige der, hvor det skulle bruges.

Miljøvenlig energi
De nye anlæg producerer varme til boliger og varmt brugsvand til fjernvarmekunder i Vojens og Gram. De kan se frem til en besparelse på ca. 10-15 % på varmeregningen, afhængigt af sæsoner-nes vejrlig. Men endnu bedre er det, at anlægget producerer CO2-fri og miljøvenlig varme.

Se film fra etableringen i Gram og Vojens længere nede på siden.

Related links

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • varmelager
  • damvarmelager
  • weber
  • leca
  • letklinker