Pressemeddelelse -

Mere fritid med intelligent vaskemaskine

Sommeren er slut, og dermed skal et nyt puslespil med hverdagens gøremål gå op: Ud over arbejdet og de hjemlige pligter som tøjvask, rengøring og madlavning, skal du også finde tid til dig selv og familien. Whirlpools nye sortiment af vaskemaskiner, Smart Line, har adskillige funktioner, som letter din hverdag. Samtidig hjælper den dig med at finde den helt rigtige dosering af vaskemiddel, så du kan spare tusindvis af kroner. Og hvad siger du til muligheden for at vaske det daglige vasketøj på bare en time eller vaske let snavset tøj på blot et kvarter?

Whirlpools nye Smart Line vaskemaskiner indeholder  Whirlpools unikke 6th SENSE®-teknologi, som gør det muligt at spare op til 40 procent vand og el. Besparelsen er mulig, fordi 6th SENSE® selv kan tilpasse vaskeprogrammets længde og ressourceforbrug efter mængden af tøj.

Slut med sæbespild: Spar op til 10 liter på et år1
Vaskemiddel udgør en stor del af omkostningerne ved hver vask. Whirlpools seneste teknologi med funktionen ”Doseringsanbefaling” løser problemet ved at angive hvor meget vaskemiddel, der behøves for at vaske tøjet helt rent. Ved at mindske mængden af vaskemiddel med op til 10 liter per år, kan du spare op til 3.500 kr. på 10 år2, samtidig med at du skåner miljøet.

Vaskemaskinen, der tænker som dig
De fleste sorterer deres tøj, før de fylder vaskemaskinen, og Whirlpools nye maskiner tilpasser sig til din måde at håndtere vasketøjet på. At vælge et vaskeprogram, der passer til netop din sortering har aldrig været lettere takket være en overskuelig menu for programvalg, som er indrettet efter, hvordan folk sorterer deres vasketøj, nemlig i tre logiske grupper:

Farveprogrammer, programmer for blandet tøj samt ressource- og tidsbesparende programmer.

Foruden specialtilpassede programmer for tøj i forskellige farver (hvid/lys/mørk) har maskinen flere tids- og energibesparende vaskeprogrammer. Programmet ”Speed 15” er lavet til at vaske små mængder tøj på bare 15 minutter. Med ”Speed 15” slipper du for bekymringen om, at det stykke tøj, du bare måtte have, bliver grimt og kedeligt. Går du op i miljøet, så er programmet ”Super Eco” lige noget for dig. Det sparer op til 40 procent3 energi ved hver vask. Til den blandede hverdagsvask er programmet ”Daglig/Mix” perfekt, da det passer til flere forskellige tekstiler og vasker helt rent på kun en time.

Green Generation
Udvalgte Smart Line-vaskemaskiner er en del af Green Generation-initiativet. Produkterne i Green Generation er blandt de mest energi- og vandbesparende produkter på markedet. Whirlpools sortiment af Green Generation-produkter omfatter også køleskabe, frysere, køle-fryseskabe og opvaskemaskiner. 

Fakta om Smart Line

  • Energiklasse A+ og A++
  • Op til 8 kg vaskekapacitet
  • Image code: DG201027129

    Maksimal centrifugeringshastighed på op til 1400/1600 o/min.
  • 6th SENSE®-teknologi får det optimale ud af ressourcerne ved hver vask
  • Doseringsanbefaling
  • Farveprogram – En samling unikke programmer velegnet til hvide, lyse og mørke farver, som sikrer farveægtheden og giver et optimalt vaskeresultat
  • Daglig/Mix-program – 60 minutters program til daglig, blandet vask
  • SuperEco-program – Ekstra energieffektivt program
  • AquaEco-program – Ekstra vandbesparende program til små vaske
  • Speed 15-program – Rengøring af let snavset tøj på bare 15 minutter

Smart Line vaskemaskinerne fås i flere modeller. Vejledende udsalgspris fra kr. 5.995,-

Kilder:
1. Baseret på Whirlpools egne undersøgelser.
2. Sammenlignet med gennemsnitlig dosering ved 220 vaske pr. år i middelhårdt vand, 7 kg vasketøj og ved brug af markedsledende mærker indenfor flydende vaskemiddel.
3. Sammenlignet med en A-klasse Whirlpool maskine, maksimal påfyldning, Bomuld 60°-program.

For yderligere information kontakt venligst:
Carsten Nederup, Whirlpool Danmark, tlf: +45 61 63 84 78, e-mail: carsten_nederup@whirlpool.com
Mikkel Riis-Jørgensen, Geelmuyden.Kiese, tlf: +45 33 95 96 97, e-mail: mrj@geelmuyden-kiese.dk 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • opvaskemaskine
  • fryser
  • køleskab
  • hårde hvidevare
  • vaskemaskine
  • vask
  • vandbesparende
  • energibesparende
  • energi
  • green generation
  • miljø
  • smart line
  • whirlpool

Om Whirlpool Corporation
Whirlpool Corporation er verdens førende producent og forhandler af hårde hvidevarer med et årligt salg i 2010 på 18,4 mia. USD, 71.000 ansatte og 67 produktions- og teknologiresearchcentre verden over. Koncernen ejer Whirlpool, Maytag, KitchenAid, Jenn-Air, Amana, Brastemp, Consul, Bauknecht og flere andre større varemærker, som sælges til forbrugere i næsten alle lande. Yderligere information om virksomheden kan findes på www.whirlpoolcorp.com

Om Whirlpool Europe, Middle East & Africa (EMEA)
Med omkring 12.000 ansatte, tilstedeværelse i mere end 30 europæiske lande og produktion i syv lande er Whirlpool EMEA et helejet datterselskab af Whirlpool Corporation, som er verdens førende producent og forhandler af hårde hvidevarer. I 2010 havde koncernen et årligt salg på 18,4 mia. USD, 71.000 ansatte og 67 produktions- og teknologiresearchcentre verden over. Koncernen ejer Whirlpool, Maytag, KitchenAid, Jenn-Air, Amana, Brastemp, Consul, Bauknecht og flere andre større varemærker, som sælges til forbrugere i næsten alle lande. Whirlpools European Operations’ Center ligger i Comerio (VA) i Italien. For yderligere information, se venligst www.whirlpoolcorp.com.