Pressemeddelelse -

L.O.C. rammer Wonderfestiwall 2015

Vi er stolte at kunne præsentere L.O.C. på programmet til Wonderfestiwall 2015. L.O.C. – aka Liam O’Connor – er et af øjeblikkets største navne i dansk musik. Populariteten er vokset støt siden udgivelsen af debutalbummet ”Dominologi” (2001) – og han er den sjældne kombination af kunstner og entertainer, der både trækker gode anmeldelser og store salgstal på sine udgivelser.

L.O.C.s karriere nåede en foreløbig kulmination i 2012 – et år der på det nærmeste tilhørte ham. Han udgav to albums (på eget selskab SGMD – SelvGjort Millionær Drøm), der begge var blandt årets mest succesfulde – og som samtidig gjorde op med den normale måde at udgive musik på. ”Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1” blev det mest downloadede album i dansk musikhistorie, med mere end 240.000 individuelle downloads – mens Vol. 2 blev udgivet til fordel for Røde Kors og endte med at skaffe mere end 600.000 kr. til organisationens arbejde. Fra de to albums kom singlerne ”Helt min egen” (feat. Barbara Moleko) og ”Noget dumt”, der begge var blandt årets store radiohits.

Wonderfestiwall på Facebook
L.O.C. hjemmeside
L.O.C. på Facebook

Related links

Emner

  • Arrangement

Wonderfestiwall afholdes den 20. til 23. august 2015 på toppen af klippeøen. Køb din billet på Billetlugen

Gæsterne får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. 2015 er ‘speciel edition’ med spændende overraskelser, som vi glæder os til at dele med jer. Så kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig.

- Vi ses på Bornholm!

Besøg os på vores hjemmesideFacebookInstagramTwitterG+

Kontakt

Frederikke Wulff

Pressekontakt Web +45 53 80 18 36

Daniel Mühlendorph Jensen

Pressekontakt Formand +45 24 22 74 72

Relateret materiale