Pressemeddelelse -

Wonderfestiwall tilføjer 1 nyt hovednavn og fem andre navne til sensommerens program

Bikstok, Suspekt, Rangleklods, Vild $mith, Broken Twin, Pelle Peter Supreme Team, Kentaur og The Attic Sleepers er blevet tilføjet til sensommerens musikfestival på Bornholm.

Bikstok rammer Wonderfestiwall og er klar med albummet ”URANIUM”. Opfølgeren til debutalbummet ’OVER STOK OG STEN’ fra 2005 som lagde fundamentet for den danskhall-genre, der opstod i kølvandet. Sjovt nok skulle man altså vente 10 år på den, og røgsystem er væk. Kun Bikstok er tilbage, men hør singleren ”80ERNE” og EP'ens titeltrack "URANIUM" og du kan med det samme høre at Bikstoks særkender og stil er på plads uden den mindste slingren. Ep'en rummer på numre der er lige syrede og rummer lige så meget galskab i dreads'ne som tidligere. Heldigvis rummer pladen dog også nyt land for bandet, hvor man klart vil kunne opleve at der er kælet mere for lyden og musikken. Danskhall genren er muligvis eksploderet og blevet hvermandseje i kongeriget, og der er masser af kunstnere der med succes har sat deres særkende på genren. Alligevel gælder det stadig: Det er som om originalen stadig er bedst.

Suspekt fyrer op under Wonderfestiwall, når de til august igen gæster festivalen. Drengene fra Albertslund havde et travlt og succesfuldt 2014, som udover indspilning af albummet ‘V’ i LA, bød på stor international anerkendelse i form af en Grammy Nominering for deres arbejde på Kendrick Lamar albummet, Good Kid, M.A.A.D City. Suspekt er en af Danmarks mest kendte og populære rap-grupper, som siden 1999 har udgivet fem albums. Deres fjerde album ”Elektra” fra 2011 røg direkte ind som nummer ét på albumhitlisten, scorede guld og blev P3´s Uundgåelige.

Vi danser af glæde, når Rangleklods svinger forbi Wonderfestiwall. Rangleklods består af Esben Andersen og Pernille Smith-Sivertsen. Hvad der begyndte, som Esbens soloprojekt har gradvist udviklet sig til et samarbejde mellem de to. De delte allerede musikalske idéer og visioner under Rangleklods’ tilblivelse i Berlin, og i dag skubber Rangleklods grænser for genrer og producermetoder. De skaber intelligent klubmusik, der genererer bevægelse – både fysisk og mentalt. Rangleklods handler om at finde balancen mellem det simple og det komplekse, og om at følge en idé, uanset hvor den måtte være på vej hen. Som det meningsløse navn antyder, så repræsenterer Rangleklods en legende og eksperimenterende tilgang til at komponere dansevenlig, men samtidig tankeprovokerende musik.

Broken Twin – aka sangerinden, sangskriveren og pianisten Majke Voss Romme gæster Wonderfestiwall. Gennem de sidste to år har Broken Twin spillet på en lang række af de vigtige festivaler og klubber rundt omkring i Europa. Blandt sine inspirationskilder har Broken Twin nævnt enere som Leonard Cohen, Nico, Lou Reed, Nina Simone og Stina Nordenstam – og som hos dem, er også hendes sange fyldt med dragende stemning. Dét en engelsk anmelder har kaldt ”the kind of studied quiet that makes you pay attention.” Hendes første album ”May” er sammensat af sange Majke Voss Romme har skrevet over de sidste tre år og ud fra mere end 200 skitser, nedfældet på computere og telefoner. Albummet er produceret af englænderen Ian Caple (Tindersticks, Tricky, Yoko Ono m.fl).

Kentaur har arbejdet intenst og målrettet hen mod at skabe musik, der kan bygge fællesskaber på tværs af alder og identitet. Resultatet er blevet popmusik, som ikke går på kompromis, og derved ikke taler ned til sit publikum. Musikken bruges derimod som en kærlig invitation at danse sig ind i sin egen dybsindighed og sit eget mysterium.

The Attic Sleepers EP ’Lanquin’ udkom den 12. januar. For omkring fire år tilbage befandt Mathias Barfod og Matias Knigge sig i ’Lanquin’ i Guatemala; her sad de på et loftrum i den mellemamerikanske by og skrev de første sange som The Attic Sleepers. Nu udgiver de en EP opkaldt efter byen, en EP hvor fokus er på musikken som helhed og stemmen som instrument: ”For noget musik er det vigtigt med en stærk lyrisk side til at understøtte, men i vores univers er der mest fokus på selve musikken. Vi ser vokalen som et instrument og ikke som en fortæller, men vi bruger alligevel tid på teksterne, fordi vi gerne vil skabe en lille historie, som det så er op til den enkelte lytter at fortolke,” fortæller Barfod og Knigge om ’Lanquin’.

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • bornholm
  • festival
  • koncert
  • musik festival
  • wonderfestiwall

Wonderfestiwall afholdes den 20. til 23. august 2015 på toppen af klippeøen. 

Køb din partout billet på Billetlugen

Køb din pakkerejse her:
KBH - Allinge: http://bit.ly/1EzqFdg
YSTAD - Allinge: http://bit.ly/1EzmY7d

Gæsterne får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. 2015 er ‘speciel edition’ med spændende overraskelser, som vi glæder os til at dele med jer. Så kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig ved Opalsøen.

- Vi ses på Bornholm!

Besøg os på vores hjemmesideFacebookInstagramTwitterG+
#wonderfestiwall #wonder15

Kontakt

Frederikke Wulff

Pressekontakt Web +45 53 80 18 36

Daniel Mühlendorph Jensen

Pressekontakt Formand +45 24 22 74 72

Relateret materiale