Gå til indhold
I XL-BYG Øbro Træ er man frustrerede over, at veluddannede unge skal tage op til 10 ugers irrelevant uddannelse, inden de må starte som elever.
I XL-BYG Øbro Træ er man frustrerede over, at veluddannede unge skal tage op til 10 ugers irrelevant uddannelse, inden de må starte som elever.

Pressemeddelelse -

Trælastdirektør: Skæve regler modarbejder os og vores elevers uddannelse

Direktør for XL-BYG Øbro Træ A/S, Jesper Plugge, er frustreret over, at veluddannede unge skal tage op til 10 ugers irrelevant uddannelse, inden de må starte som elever. Han foreslår regelændringer på landsplan.

- Lad os være ærlige. Det er mærkværdigt, at i forvejen veluddannede unge skal tage et irrelevant grundforløb på 5 - 10 uger, inden de må starte i en elevplads. Det koster tid og penge for både eleverne og os, fastslår trælastdirektør Jesper Plugge fra XL-BYG Øbro Træ A/S med afdelinger i Nordhavnen, Østerbro og Greve.

Som reglerne er i dag, skal Jesper Plugge og XL-BYG Øbro A/S, såvel som andre virksomheder, vente 5 uger på elever med en HHX-uddannelse og 10 uger på elever med en uddannelse fra STX, HTX eller HF. Også selvom både eleven og virksomheden er klar til at starte elevforløbet med det samme. Jesper Plugge har sat sig ind i elevernes opgaver og søgte på et tidspunkt om dispensation for et af de unge mennesker, da han vurderede, grundforløbet var langt under elevens uddannelsesniveau:

Vi fik en klar afvisning. De kiggede ikke engang på sagen. Det handlede kun om at sætte kryds og bolle på papirerne. Jeg mener, vi som land bruger vores uddannelsespenge forkert på det her område, siger han.

Det var ren repetition

Mikkel Berg Pedersen er i dag elev hos XL-BYG Øbro Træ A/S. Han er HHX-uddannet og har været på 5 ugers grundforløb, sammensat som et onlinekursus med én enkelt opgave om ugen.

Det var meget unødvendigt og ren repetition af, hvad jeg lærte i starten af mine tre år på HHX. Det største problem ved grundforløbet var, at jeg var helt væk fra arbejdet. Uddannelsen var slet ikke rettet mod XL-BYG. Jeg vil kalde det spild af tid, hvor jeg i stedet kunne havde lært noget på arbejdspladsen, siger den 21-årige handelselev.

Unødige barrierer skal fjernes

Hos Dansk Erhverv er uddannelsespolitisk chef Claus Rosenkrands Olsen enig i, at 5-ugers forløbet for HHX-studenterne bør afskaffes. Han minder samtidig om, at forløbet for de øvrige studenter træder i stedet for et specifikt handelsfagligt grundforløb med fagområder, som elever fra de øvrige gymnasiale uddannelser som regel ikke har stiftet bekendtskab med tidligere.:

– De fem ugers forløb til elever med en treårig merkantilt tonet ungdomsuddannelse fra HHX er overkill og skaber en unødig barriere for virksomheder og elever. Man kan måske også diskutere, om det er nødvendigt med 10 uger for de andre studenter, eller det kan klares mere smidigt og effektivt. Forløbene skal naturligvis have en kvalitet og varighed, der gør det meningsfuldt for elever og virksomheder.

Emner

Kategorier


Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 118 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8,5 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen.

XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Kontakt

Liselotte Christensen

Liselotte Christensen

Pressekontakt HR & Kommunikationschef +45 87 45 41 02 XL-BYG a.m.b.a.

Om XL-BYG a.m.b.a.

Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 103 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen.

XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!