Pressemeddelelse -

Hver fredag: Se premieren på ugens SKAM-afsnit hos YouSee

SKAM-fans har ventet med længsel, og nu er premieredatoen endelig på plads. Fra den 14. april kan YouSees tv-kunder hver fredag se premieren på de nye afsnit af SKAM sæson 4. Samtidig med nordmændene.

Seje Sana bliver hovedpersonen i fjerde og desværre også sidste sæson af SKAM. Fjerde sæson har premiere den 14. april kl. 20.25, og tv-kunder hos YouSee-kunder kan følge med via youSee Tv & Film, hvor de kan streame NRK3 med danske undertekster. Dermed får omkring halvdelen af danskerne mulighed for at følge Sana, Vilde og de andre jenter hver fredag aften, når NRK3 sender et nyt afsnit af den populære serie.

”SKAM har taget Danmark med storm. De tre første sæsoner har slået streamingrekorder, og 3 ud af 10 SKAM-seere er danske. Ligesom alle andre danske SKAM-fans har vi set frem til premieren på sæson 4, og vi er ret begejstrede for, at alle vores tv-kunder kan følge fjerde sæson af SKAM live via NRK3 hver fredag,” siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.

NRK3 har meldt ud, at det igen bliver muligt for SKAM-fans uden for Norge at følge SKAM-bloggen. Det betyder, at også vi danskere kan følge med i de småklip og opslag på sociale medier, som NRK3 poster i løbet af ugen. Hver fredag viser NRK3 ugens afsnit i sin fulde længde, og her kan også YouSees tv-kunder altså følge med, da YouSee og Nabolandskanalerne har strikket en løsning sammen, som giver dem mulighed for at streame NRK3 i hele 2017.

”Der er helt sikkert en masse SKAM-fans blandt vores kunder, og jeg håber, at fredag aften kan blive et samlingspunkt for alle de danskere, der gerne vil se SKAM, når de nye afsnit har premiere. Ligesom de har haft mulighed for at se de tre første sæsoner direkte på NRK3s hjemmeside. Og skulle man have SKAM-fans blandt venner og bekendte, der ikke er YouSee-kunder, er det jo også en oplagt mulighed for at invitere dem hjem til en kardemommetoast fredag aften,” siger Christian Morgan.

YouSee har mere end 1,3 mio. husstande som tv-kunder, og de får alle mulighed for at se SKAM med danske undertekster, så også de, der ikke kender til kosegruppa, klining og russebuss, kan være med. Alle YouSees tv-kunder kan streame NRK3 live, og kunder med adgang til arkiv kan desuden se fjerde sæson af SKAM via deres tv-arkiv i youSee Tv & Film. Også sæson 1, 2 og 3 er tilgængelige i tv-arkivet, så man kan sagtens bruge påsken på at se eller gense de forrige sæsoner.

Fjerde sæson af SKAM ruller over skærmen på NRK3 hver fredag kl. 20.25. Læs mere om, hvordan man ser SKAM via YouSee på www.ýousee.dk/skam.

NRK3 og SKAM
NRK lagde indtil starten af januar SKAM frit tilgængelig på deres hjemmeside samtidig med, at den blev vist på tv, og rigtig mange danskere så serien her. Det satte en tvist om musikrettigheder en stopper for i midten af januar, og det skuffede de mange danske SKAM-fans, der med spænding så frem til at følge premieren på sæson 4.

NRK3, der minder lidt om DR3, er om aftenen en ungdomskanal rettet mod de 15-40-årige, der udover SKAM også viser masser af comedy og serier som Game of Thrones. Om dagen sendes NRK Super, der viser børne-tv fra tidlig morgen.

YouSee har sammen med nabolandskanalerne givet alle YouSees tv-kunder mulighed for at streame NRK3 siden februar.

For yderligere spørgsmål kontakt TDC Group Stakeholder Relations på 70 20 35 10.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kontakt

TDC Group Presse

Pressekontakt +45 70203510