Pressemeddelelse -

YouSee Mobil gør kunderne klar til sommeren

YouSee er klar med en ny mobilportefølje, der skal føre kunderne sikkert ind i sommeren. Selskabet lægger sig forrest i markedet ved at tilbyde fri tale i 38 europæiske lande, øger desuden dataindholdet for mobilkunder med tv og bredbånd fra YouSee og gør det let at tage yndlingsprogrammerne fra tv med sig ud i det danske sommerland.

I sidste uge gav YouSee 800.000 kunder fri adgang til tv on demand. Det betyder bl.a., at de kan tage deres tv-kanaler med sig ud af huset og se dem på pc, tablet og mobil. For at øge kundernes oplevelse med de nye on demand-tjenester, hæver selskabet nu dataindholdet på mobilen for kernekunder, så de i stedet for 10 GB ekstra mobildata nu får 20 GB oveni den pakke, de har købt.

”Vi vil gerne give noget ekstra til de kunder, der samler både tv, bredbånd og mobil hos os. Derfor dobler vi nu op på datadelen, så de virkelig kan få lov at gå på opdagelse i vores on demand-univers uden at bekymre sig om, hvor meget data de bruger,” siger Kasper Ørtvig, direktør for YouSee Mobil og pointerer, at 20 GB ekstra data dækker 98 pct. af mobilkundernes dataforbrug.

Fri tale i flest lande
YouSee har kigget nærmere på sine kunders mobilforbrug i udlandet. Resultatet viser, at 82 pct. sidste år var et smut udenlands med Europa som fortrukket rejsemål. Men selvom mobilen får lov at komme med i kufferten, får den sjældent lov at blive brugt. Årsagen, for godt 70 pct. vedkommende, er prisen.

YouSee Mobil tager konsekvensen og lancerer mobilpakken Large, der udover at dække kunderne godt ind herhjemme med fri tale, 8 GB data, fri musik og en månedlig valgfri premierefilm med YouSee Play, også har fri tale til alle danske numre fra 38 europæiske lande samt 1 GB udenlandsdata pr. måned sommeren over.

”Sammenlignet med konkurrenterne på det danske marked, er YouSee dem med flest lande på roaminglisten. Det øger fleksibiliteten for vores kunder, at de kan rejse imellem stort set alle europæiske lande uden at skulle bekymre sig, når de bruger mobilen. Det handler om at skabe tryghed med at bruge mobilen i udlandet,” siger Kasper Ørtvig.

For dem, som ikke har brug for et abonnement med fast roaming, kan der tilkøbes forskellige rejsepakker efter behov. Pakkerne har den fordel, at de ikke koster noget at være tilmeldt. De aktiveres først, når du bruger din telefon i udlandet første gang. Derudover får du en sms, når forbruget nærmer sig dataloftet, så du kan følge med og undgå en ferie, der ender med en uventet stor regning.

Fakta
Den nye mobilportefølje består af fire pakker – alle med 4G og Bland Selv hvor ubrugte timer frit kan byttes til mere data:

  • Basis: 7 timers tale, 5 GB. Pris 99 kr.
  • Small: 7 timers tale, 5 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri film. Pris 129 kr.
  • Medium: Fri tale, 2 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri film. Pris 149 kr.
  • Large: Fri tale, 8 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri premierefilm, roaming; fri tale til danske numre + 100 MB data i EU (Frem til 31. august 2015 indeholder abonnementet 1 GB data pr. måned i EU) Pris 199 kr.
  • 20 GB ekstra mobildata gælder kunder, der samler YouSee TV, Bredbånd, samt Mobilabonnementerne Medium og Large

Roaming med YouSee Mobil dækker:

EU (Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig, Finland, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) + Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein.

Læs mere om de forskellige pakker på YouSee.dk/mobil

Emner

  • Telefoni, mobiltelefoni

Kategorier

  • yousee mobil
  • roaming

YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv og næststørste udbyder af bredbånd med næsten 1,2 mio. kabel-tv-kunder og ca. 440.000 bredbåndskunder. YouSee distribuerer ca. 150 forskellige tv-kanaler, som udbydes i tv-pakker og som à la carte kanaler som supplement til Grundpakken. YouBio er YouSee's on demand videotjensten på det åbne internet. YouSee er en del af TDC-koncernen.

Kontakt

TDC Group Presse

Pressekontakt +45 70203510