Pressemeddelelse -

YouSee Mobil sætter talen fri i hele EU

Som de første på det danske private marked lancerer YouSee Mobil fri roaming på tale i hele EU. Det sker med et nyt Europa-abonnement, hvor man som rejsende i EU frit kan ringe til både lokale og danske numre samt på tværs af grænser. Et stærkt statement i et marked, hvor roaming hos konkurrenterne kun tilbydes i et begrænset antal lande.

Med Europa-Parlamentets udspil om regulering af roaming er der lagt op til at samtale mellem danske numre skal koste det samme, uanset hvor i EU du befinder dig. Og selvom det endnu er uvist, hvornår reguleringen træder i kraft, er flere teleselskaber begyndt at røre på sig med tilbud, der byder på fri tale i udvalgte lande til danske numre. Men nu går YouSee Mobil ud og hæver barren ved at sætte talen fri i hele EU samt Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein.

-  Vi har altid haft fokus på udenlandstelefoni i vores abonnementer, hvor man frit kan ringe i fem af de inkluderede timer til 70 forskellige lande – et populært koncept som 1/3 af vores kunder gør brug af. Derfor er det naturligt, at vi bygger videre og sætte talen helt fri i EU, når man rejser, siger René Brøchner, direktør for YouSee.

YouSee har undersøgt sine kunders mobilforbrug i udlandet. Resultatet viser, at 82 pct. inden for det seneste år har rejst, og at Europa og Norden har været de foretrukne destinationer. Men mobilen bliver sjældent brugt. 69 pct. mener ganske enkelt, at det er for dyrt at ringe fra udlandet. 93 pct. mener dog, at de ville ringe mere, hvis priserne var lig de danske.

-  Vores kunder er både prisbevidste og rejser ofte. Det skal vi imødekomme. Konkurrencen på markedet er ganske enkelt for hård til, at vi kan ignorere kundernes behov. Med vores nye roamingkoncept skiller vi os klart ud. Vi kalder det ægte roaming, fordi du ikke behøver at tænke over, hvor i EU du ringer fra, eller hvem i EU du ringer til, siger René Brøchner.

Fakta:

Abonnementet, der sætter talen fri i hele Europa, hedder Stor+ Europa og indeholder bl.a.:

·  Fri tale, SMS, MMS og 12 GB data i Danmark

·  Timer, SMS samt 100 MB kan frit bruges til alle numre indenfor EU, når du rejser i EU samt Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein

·  5 timers tale fra Danmark til 70 forskellige lande

·  Fri adgang til YouSee Play Musik

·  En valgfri film på YouSee Play hver måned

·  Mobilt internet til din tablet med datadelingskort

·  Pris 299,- Kampagne frem til 2. november med ’Halv pris 1. måned’ og ’1 kr. i oprettelse’

·  Læs mere her: yousee.dk/mobil



Emner

  • Telefoni, mobiltelefoni

Kategorier

  • fri taleroaming
  • yousee mobil
  • roaming
  • mobilpakke

YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv og næststørste udbyder af bredbånd med næsten 1,2 mio. kabel-tv-kunder og ca. 440.000 bredbåndskunder. YouSee distribuerer ca. 150 forskellige tv-kanaler, som udbydes i tv-pakker og som à la carte kanaler som supplement til Grundpakken. YouBio er YouSee's on demand videotjensten på det åbne internet. YouSee er en del af TDC-koncernen.

Kontakt

TDC Group Presse

Pressekontakt +45 70203510