Pressemeddelelse -

Økologisk bronzemærke til Zleep Hotels

(Read in English)

Hotelkæden Zleep Hotels belønnes nu for deres kontinuerlige arbejde med at opretholde en bæredygtig og økologisk profil. Det sker, når hotelkæden til oktober modtager Det Økologiske Spisemærkes bronzemærkning, der tildeles restaurationer, hvor 30-60% af alle føde- og drikkevarer er økologiske.

Danmark er verdensmestre i økologi

Markederne udvikler sig, forbrugerne bliver klogere, og i det hele taget stiger befolkningens interesse for at leve så økologisk og bæredygtigt som muligt. Det afspejler sig blandt andet i, at salget af økologiske produkter er steget støt gennem de sidste 10 år, og alene i første halvdel af 2017 er salget af økologiske fødevarer steget med 12% ifølge Økologisk Landsforening.

Økologi til alle

Zleep Hotels har de seneste år arbejdet målrettet mod en økologisk og bæredygtig profil. Det er nemlig virksomhedens filosofi, at økologi ikke kun skal være forbeholdt gæster på de mere eksklusive hoteller: ”At vi får Det Økologiske Spisemærke i bronze, er et bevis på at økologi er for alle, og at en økologisk profil ikke er ensbetydende med høje priser. Vores nye initiativer støtter op om vores værdier og gør, at vi kan udbrede økologi til langt flere”, udtaler Per Denker Sørensen, der er driftschef hos Zleep Hotels.

Målsætningen om primært at bruge økologiske varer ses især på kædens morgenmadsbuffet, hvor alle mejeriprodukter, brød og kolonialvarer er økologiske. Faktisk ligger hotelkædens gennemsnitlige økologiandel på hele 52%, hvilket er i den høje ende af bronzemærkets spænd på 30-60%.

Holistisk tilgang til bæredygtighed

Når nye hoteller skal bygges og eksisterende renoveres, er det højt prioriteret, at der vælges mere bæredygtige byggeprocesser og -materialer. Zleep Hotels er konstant på udkig efter løsninger, der kan forbedre den bæredygtige balancegang, og økologien er blot ét af de fokusområder, hotelkæden har valgt at forbedre.

I forhold til morgenmaden har der altid været stort fokus på at mindske madspild, og hotelkæden smider derfor minimale mængder af mad ud. Dette skyldes blandt andet, at Zleep Hotels benytter indkøbsstyring og sikrer længere holdbarhed med enkeltindpakning. Enkeltindpakning nedbringer altså madspild og forbedrer hygiejnen, mens det, stik imod mange fordomme, ikke er en stor synder i forhold til miljøpåvirkning: Samvirke skriver, at 69% af miljøbelastningen sker under produktionen af fødevarer, 30% stammer fra transport, forarbejdning og køling på produktionsstederne, og kun 1% af en fødevares miljøbelastning kan tilskrives emballage.

Zleep Hotels fakta

  • Etableret i 2003 og opererer i dag 9 hoteller (802 værelser)
  • Priserne hos Zleep Hotels starter fra DKK 499
  • 5 sikrede hotelprojekter i pipelinen til 2019, inkl. Danmarks første Moxy Hotel, et Marriott-brand.
  • Nettoomsætning på over 110 mio. i 2016 og flere end 100 medarbejdere
  • Value-for-money koncept, der har fokus på at skabe rammerne om en god nats søvn
  • Fællesområder på hotellerne er stemningsfyldte med en hyggelig atmosfære
  • Branchens mest effektive forretningsmodel gør det muligt at tilbyde god kvalitet og samtidig holde priserne lave

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • bæredygtighed
  • danmark
  • hoteller

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Yderligere 4 hotelprojekter er allerede offentliggjort i alt. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale