Pressemeddelelse -

Røsnæs Hotel og Kursuscenter i Kalundborg genåbnes som Zleep hotel

(Read in English)

Røsnæs Hotel i Kalundborg blev lukket og solgt for cirka et halvt år siden. De nye ejere genåbner hotellet i samarbejde med Zleep Hotels. I den forbindelse udvides hotellet og værelserne renoveres.

Genåbnes som Zleep Hotel Kalundborg

De nye ejere har lige fra begyndelsen haft den plan, at hotellet skulle genåbnes som et moderne hotel, alle har råd til. Zleep Hotels har i flere år haft stor succes med at simplificere driften, så værelsespriserne kan holdes på et lavt niveau. Derfor var det også et naturligt valg for de nye ejere at henvende sig til Zleep Hotels omkring et samarbejde.

Jeg glæder mig meget til at slå dørene op den første september og byde nye og gamle kunder velkommen. Jeg er utrolig glad for, at jeg kan få lov at drage nytte af den ekspertise og de erfaringer, som Zleep Hotels har oparbejdet inden for hotelbranchen. Samarbejdet med Zleep muliggør, at hotellet kan tilbyde flotte værelser til rimelige priser – uden at gå på kompromis med den gode service og kvalitet. Mit ønske er, at hotellet og den tilhørende restaurant bliver et sted, hvor turister og forretningsrejsende kan føle sig hjemme, samt et sted, som lokale fra Kalundborg finder vej til”, fortæller Hanne Dyremose, Hotelchef på Zleep Hotel Kalundborg og første Zleep franchisetager.

Helt nye værelser

Går alt efter planen, genåbnes hotellet i Røsnæs som Zleep Hotel Kalundborg medio september 2016. Over sommeren skal alle hotellets værelser renoveres for at sikre moderne og behagelige værelser. Ydermere udvides hotellet med 16 værelser, så i alt 63 er tilgængelige, når der åbnes igen.

Kalundborg bliver endnu en rigtig god destination for Zleep Hotels. Vi har haft stor succes med konvertering af eksisterende hoteller til Zleep konceptet før og forventer at kunne tilføre både flere kunder og bedre ledelsesmæssige strukturer til hotellet i Kalundborg. I samarbejde med Hanne Dyremose glæder vi os til at kunne teste og udvikle Zleep som et franchisekoncept. Eksisterende hoteller, som Røsnæs Hotel i mellemstore skandinaviske byer, kan være svære at drive som traditionelle hoteller, imens vi med vores driftsmodel og centrale distribution er i stand til at skabe en profitabel virksomhed”, udtaler Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • udvikling
  • danmark

Regions

  • Sjælland

Zleep Hotels blev skabt tilbage i 2003 og konceptet har været det samme siden da: At give alle mulighed for og råd til at få en rigtig hoteloplevelse. Værelserne på Zleep Hotels indeholder alt det, man som gæst har brug for, for at kunne slappe af og få en god nats søvn. Læs mere om Zleep Hotels på zleephotels.com.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555