Skip to main content

Black Friday: Danske forbrugere kræver bedre tilbud i år

Pressemeddelelse   •   Okt 10, 2016 10:03 CEST

Black Friday 2016 er fredag 25. november

Rabatterne er for lave, og tilbuddene er ikke gode nok, når danske butikker holder Black Friday.

Så hård er dommen fra et flertal af de 4000 danske forbrugere, der har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Det er Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste PriceRunner, der har fået lavet undersøgelsen.

Danske forbrugere har i den grad taget det amerikanske udsalgsfænomen Black Friday til sig, og alle ved hvad det er. Black Friday er den sidste fredag i november, og det er i år 25. november. Her sætter alle butikker såvel online som fysiske priserne markant ned på en række produkter i 24 timer.

”Black Friday er danskernes nye store udsalgsdag, og kravet fra forbrugerne i år er klart. De vil have gode tilbud med rabatter på 50 procent eller mere, ” siger Martin Andersen, der er direktør i PriceRunner i Danmark.

Klar til at bruge penge

Forbrugerne er klar til at bruge penge Black Friday, men kun hvis der er gode rabatter på de rigtige produkter.

Black Friday sidste år satte rekord og var årets største handelsdag online. Der blev omsat for knapt 2 milliarder kroner i løbet af Black Friday, og mange af de store onlineshops gik i sort, fordi de ikke kunne klare trafikpresset fra tilbudshungrende kunder. Der blev gennemført mere end 5,5 millioner dankort transaktioner i løbet af Black Friday døgnet.

”Meldingen fra forbrugerne er et meget klart signal til butikkerne om at Black Friday i år skal være et rigtigt udsalg med store prisnedsættelser på mange produkter. De vil have det på samme måde, som vi ser det i USA, hvor der er meget store rabatter Black Friday, ” siger Martin Andersen.

Undersøgelsen viser også, at danske forbrugere er klar til at gå på Black Friday udsalg i udenlandske online butikker. 20 procenter siger ja mens 53 procent overvejer at gøre det, hvis de finder tilbuddene gode nok.

Her er FEM facts om Danskerne og Black Friday

  • at et godt Black Friday tilbud er på 50 procent rabat eller derover
  • at vores Black Friday budget er mellem 500 til 2000 kroner
  • at mere end halvdelen af forbrugerne vil sidde parat ved deres PC til midnat, når udsalget går i gang
  • at 20 procent vil handle i udenlandske butikker og mere end 50 procent overvejer at gøre det
  • at 1/3 vil bruge Black Friday som start på årets indkøb af julegaver – mens 1/3 overvejer at gøre det

PriceRunner har udviklet en særlig Black Friday side, hvor forbrugerne hurtigt kan danne sig et overblik over hvilke butikker, der holder Black Friday udsalg.

Siden kan findes her http://www.pricerunner.dk/black-friday/index.html

For mere information og analyse - kontakt venligst:

Martin Andersen
direktør, PriceRunner
E-mail: martin.andersen@pricerunner.com
Telefon: +45 28 29 50 07

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Coop, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar