Skip to main content

Det ønsker vi os til jul !

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2011 19:49 CET

Hvad er hot for pigerne i år – og hvad er cool for drenge? PriceRunner har lokaliseret det mest solgte legetøj i november 2011, en strømpil for de næste ugers gaveræs

JULEGAVER: Hvad skal vi finde på til de små - og de lidt større børn? Hvad er ’cool’ for det 11-årige barnebarn, og kan man overhovedet finde på noget sjovt til drenge?

Pristjek-tjenesten PriceRunner har sat sig for at finde ud af, hvilket legetøj, der hyppigst blev langet over disken i november – en strømpil for det forestående julegavekøb. Præmissen er, at bedsteforældre og andre har studeret ønskesedlerne omhyggeligt og forsøgt at ramme plet med deres køb. I samarbejde med en håndfuld ’eksperter’, børnene selv, har vi udarbejdet fire nyttige top-10 ønskelister.

Alle elsker Nintendo 3DS

Nintendo 3DS er et hit – uanset landsdel, køn og alder. Med dét slået fast viser PriceRunners undersøgelse, at drengene i det hele taget er til den digitale verden med Playstation og spillekonsoller - uanset alder, mens de yngste piger stadig kan falde i svime over en Brio dukkevogn eller en Barbie.

Handymen

For de mindste drenge kommer Bosch værktøjssæt ind på en charmerende andenplads – i hvert fald som den ser ud, når ønskesedlen fortolkes af en voksen. Værktøjet er, ifølge PriceRunner, lige netop mere populært end LEGO City og LEGO Duplo.

En Brio togbane og Playmobil bliver det også til… og det skal nok få mangen en bedsteforældre til at knibe sig i armen af glæde. For ellers er det småt med de gammeldags fornøjelser på de mindste drenges liste, der i stedet kalder på Nintendo Wii og spil til PC og spillekonsoller.

Lyserøde piger

I den ’lyserøde afdeling’ til de mindste piger, optræder naturligvis Barbie, Littlest Petshop, LEGO Belville og Hello Kitty. Omsorgsinstinktet må trives i bedste velgående, for i november blev der solgt flest enheder af den klassiske Brio dukkevogn til målgruppen.

TV på værelset

For de lidt større piger er det ny mobiltelefon, der er det varme ønske. Sandsynligvis har de fleste allerede haft deres første mobil, og nu skal den raffineres. Mobilen indtager en andenplads efter Nintendo 3DS, som blev solgt fleste gange til målgruppen i november.

Piger er som bekendt fremme i sandalen, og på tredjepladsen er eget TV, gerne med indbygget dvd-drev… og længere nede på ønskelisten: Apple-i Pod Touch og CD’er.

Store banditter

En af de sværeste grupper at købe legetøj til, er de lidt større drenge over 10 år. Her viser PriceRunners opgørelse dog, at Playstation  og Nintendo 3DS stadig går an, hvis der da ikke skal et endnu dybere greb i lommen til, så ungersvenden kan få sig en ’laptop’. Spil til PC og spillekonsoller er fortsat et hit. Også de store drenge vil gerne have TV på værelset med indbygget DVD… hvor de vil afspille Harry Potter og Dødsregalierne og Transformers 3.

SIDEHISTORIE

Spar 1.000 kroner på samme fladskærms-tv

Tjek prisen hjemmefra med PriceRunner.dk

Det er skønt at give gaver, men ikke at betale for meget for dem. Et online pristjek hos PriceRunner viser, at du kan spare helt op til 1.000 kroner på samme tv ved at kigge dig for, før du handler. Vi tjekkede prisen på et Samsung 32” LCD LE32D404 primo uge 48. Prissammenligningen omfattede 42 forhandlere, og prisen varierede fra 1.868 til 2.760 kroner.

Går du efter et TV med indbygget DVD, understøtter pristjekket, at der er tale om et af årets hotte gaveemner. Næsten alle forhandlere melder om ”ikke på lager”.

Spar 850 kroner på Nintendo 3DS

Et pristjek på en anden topscorer, Nintendo 3DS, viser en forskel på 1.248 til 1.904 kroner. Ifølge de 42 forhandleres indberetninger er der altså 850 kroner at spare fra billigste til dyreste udsalgssted.

Det er nemt at tjekke prisen hjemmefra via www.pricerunner.dk. Tast dit ønske i søgefeltet, og du får vist en række valgmuligheder, der tilbyder dig at dykke ned i dén kategori, du vil pristjekke. PriceRunner trækker data fra hele Danmark og har søstertjenester i Sverige og flere andre europæiske lande.

Som gaveindkøber er der imidlertid både en hygge- og bekvemmelighedsfaktor at tage hensyn til. Gaven skal let kunne byttes, og shopping på den gammeldaws facon med julelys i gågaden, kan der ikke sættes pris på.

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar