Skip to main content

Dyre e-bøger

Pressemeddelelse   •   Jun 18, 2013 09:00 CEST

Er du klar til ferien?

Ferietid er også læsetid, og Danmarks førende pris og forbrugertjeneste PriceRunner har undersøgt bogmarkedet, og tjekket priserne på de fem mest populære krimi- og spændingsromaner.

Der er store penge at spare, når der købes den klassiske papirbog, som ikke tager skade af vand og sand på stranden. Hvis man køber de fem mest populære bøger lige nu samlet kan der spares 287,75 kroner ved at købe dem i Føtex fremfor online hos Gucca.dk.

Føtex er billigst på bestsellere, og de øvrige boghandlere såvel online som i de fysiske ligger har meget forskellige priser på de samme bogtitler.

”Det virker underligt, at der er så stor prisforskel på den samme bog – især når der er tale om bestsellere. En prisforskel på op imod 70 procent på den samme bog er helt vild. Det kan på en og samme tid være udtryk for enten en skarp konkurrence eller mangel på samme i bogbranchen,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner Danmark.

Bogpriser varierer meget på den samme bog, og derfor er meget vigtigt at du som forbruger tjekker priserne på bøger inden du køber. PriceRunners pristjek viser, at prisforskellen mellem dyreste og billigste stort set svarer til 1 bogs pris.

Det er blevet meget populært at læse bøger på de såkaldte E-readers eller tablets som Ipad Mini eller Nexus 7. Derfor har PriceRunner undersøgt priserne på e-bogs udgaverne af de fem mest populære krimi- og spændingsromaner.

Her er prisforskellen endnu større. Dyreste e-bogspakke koster 1099,75 kroner hos www.ebogreolen.dk , mens den billigste koster 887 kroner hos Saxo.com. Det er en prisforskel på 212,93 kroner eller hele 24 procent dyrere at købe de fem samme bøger til download hos www.ebogreolen.dk end hos Saxo.com.

”E-bøger er ikke så billige sammenlignet med billigste bog forhandler, og det overrasker mig en del. Spørgsmålet er om butikkerne skummer fløden her, da produktionsomkostningerne på en e-bog alt andet lige må være langt mindre end at trykke en bog,” siger Martin Andersen fra PriceRunner Danmark.

Vi har pristjekket disse fem bøger:

·  Inferno af Dan Brown

·  Politi af Jo Nesbø

·  Og bjergene gav genlyd af Khaled Hosseini

·  Eget Ansvar af Elsebeth Egholm

·  Marco Effekten af Jussi Adler Olsen

Priserne er hentet hjem online samt ved besøg i butik (Føtex og Kvickly) torsdag 13. juni 2013. Alle fem bøger er købt samlet i den enkelte butik, og derfor skal der i flere tilfælde ikke betales fragt, da den er gratis ved ordrer over 500 kroner.

Det er ikke alle de undersøgte butikker, der sælger e-bøger. 


PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar