Skip to main content

PriceRunner lancerer fremtidens online sammenligningstjeneste

Pressemeddelelse   •   Feb 15, 2018 08:52 CET

Danmarks største pris- og produktsammenligningstjeneste PriceRunner sætter nu ny standard for fremtidens online produkt- og prissammenligning. Virksomheden lancerer en helt ny og markant forbedret sammenligningstjeneste som afløser for den eksisterende online prissammenligningstjeneste på www.pricerunner.dk .

Et helt nyt design med nyt logo og nye farver er det synlige bevis på det nye PriceRunner.

”Det bliver fremover super enkelt og meget nemmere at finde lige netop det produkt eller den pris du leder efter på pricerunner.dk,” siger Martin Andersen.

Den største nyhed ligger i det bagvedliggende system, der sørger for at de danske forbrugere kan søge efter produkter og priser fra mere end 6000 butikker og sammenligne dem.

”Vi har bygget et komplet nyt system, der giver forbrugerne endnu bedre og hurtigere produkt- og prissammenligninger end de har i dag, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark. Virksomheden har dansk hovedkvarter i Nykøbing Falster.

Mere end 1,6 millioner danskere bruger hver måned www.pricerunner.dk til at finde produkter og priser online, som de sammenligner for at kunne gøre den bedste handel.

PriceRunner blev etableret i 1999 og har i alle årene haft som mission at være forbrugernes betroede ven, der hjalp dem med at finde de rigtige produkter til den rette pris. I begyndelsen var det primært elektronik produkter, der kunne sammenlignes priser mens det i dag er stort set alle typer af produkter, der kan findes og sammenlignes på PriceRunner.

”Det er vores ambition med det nye PriceRunner at gøre det nemmere og hurtigere for forbrugerne at finde produkter og opdaterede priser. Vores nye tjeneste svarer til, at vi i stedet for at købe en ny bil faktisk har bygget en helt ny bilfabrik, der har bygget vores nye bil op fra bunden. Hele det bagvedliggende system er bygget op fra grunden og vi har sådan sagt lidt populært skabt en helt ny og meget avanceret PRISROBOT til at finde produkter og priser hurtigt, ” siger Martin Andersen.

Priserne opdateres mindst 1 gang i døgnet og for nogle produktgrupper vil det endda ske flere gange om dagen, hvis der sker ændringer i prisen. I løbet af 2018 kommer der også live opdatering af priser, hvilket vil være helt unikt for en prissammenligningstjeneste.

I takt med nethandlens kraftige vækst har PriceRunner oplevet massiv vækst og er aktuelt Danmarks sjette største website ifølge den officielle måling i Dansk Online Index.

”Udviklingen går stærkt, og vi tager med den nye pris og produkttjeneste et stort skridt ind i fremtiden, hvor onlinehandlen er i voldsom vækst,” siger Martin Andersen fra PriceRunner.

”Derfor investerer vi igen i år massivt i at udvikle virksomheden. Der er ansat mange nye medarbejdere i Danmark og Sverige og den investeringstakt fortsætter og intensiveres i de kommende år for at vi hele tiden kan levere den bedste og hurtigste produkt- og prissammenligningstjeneste til de danske forbrugere,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner i Danmark.

Det ”NYE” PriceRunner er blevet testet grundigt før det nu lanceres i Danmark, da den nye ”prisrobot” har været i drift i mere end 6 måneder i Sverige og Storbritannien.

Selvom alt er nyt på vil der løbende komme nye funktionaliteter på www.pricerunner.dk.

PriceRunner findes udover Danmark også i Sverige, Storbritannien, Tyskland, Østrig og Frankrig og har alene i Danmark og Sverige 110 ansatte.

PriceRunner.dk er Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste. På www.PriceRunner.dk kan forbrugerne finde og sammenligne produkter og priser på alt lige fra TV, computere, hvidevare til tøj og sko.

Forbrugerne skal kunne stole på PriceRunner, og virksomheden lover derfor følgende til forbrugerne:

  • Vi har alle priser, produkter og butikker
  • Vi har alle traditionelle butikker og online butikker
  • Vi har altid den laveste pris først
  • Vi gør det let at sammenligne priser og produkter

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy