Pressemeddelelse -

Svensk målmaskine skifter til Nykøbing

En af Sveriges allerbedste håndboldspillere Nathalie Hagman er fra næste sæson klar til at trække i den gule trøje på såvel klubplan som på det svenske landshold. Hun har skrevet en to-årig aftale med Nykøbing Falster Håndbold.

”Jeg ser frem til at komme til Nykøbing og spille det håndbold, som jeg er så glad for. Nykøbing er i gang med et sjovt og meget spændende håndboldprojekt, og det vil jeg meget gerne være en del af,” siger den kommende NFH spiller Nathalie Hagman.

Hun kommer til klubben som den sidste i en serie af forstærkninger af det fremadstormende ligahold, der har PriceRunner som den ene af to hovedsponsorer.

”Det er et klar forstærkning af NFH. Det er også en klar anerkendelse af både NFH og hele landsdelen, at Nathalie Hagman vælger Nykøbing til og gerne vil være NFH spiller. Derfor er det naturligt for mig, at PriceRunner sikrer, at det kan lade sig gøre økonomisk, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.

PriceRunner bliver personlig sponsor for Nathalie Hagman på samme måde som virksomheden er sponsor for Kristina Mulle Kristiansen. PriceRunner er også en af de førende prissammenligningstjenester i Sverige, og Nathalie Hagman skal være med til at gøre PriceRunner i Sverige endnu mere kendte.

PriceRunner er som hovedsponsor for NFH stolte over at være en aktiv partner i den ambitiøse NFH Version 2.0+ plan.

SE VIDEO hvor Nathalie Hagman fortæller om klubskiftet

”Vi er superglade for, at vi kan hjælpe til med til at trække så stor en profil til NFH, og ser frem til at Nathalie Hagman bliver en del af såvel NFHs hold som PriceRunner teamet, ” siger Martin Andersen fra PriceRunner.

Nathalie Hagman er 24 år og har senest spille to sæsoner i Team Tvis Holstebro. Hun er en af Sveriges bedste håndbold, og debuterede på landsholdet som en af de yngste spillere nogensinde allerede som 17 årig. Hun var ved Vm i Herning en af de mest markante svenske spiller med mange mål. Nathalie Hagman ligger nummer to på den danske topscorer liste med 122 mål i 17 kampe. Topscorerlisten føres af NFHs egen playmaker Kristina Mulle Kristiansen.

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • nfh
  • håndbold
  • pricerunner
  • hagman

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale