Skip to main content

Alle børn fortjener en god skolegang. Også efter folketingsvalget!

Nyhed   •   Maj 23, 2019 08:04 CEST

#privateskoler

Valgkampen er i fuld gang. I løbet af de første uger er de frie og private grundskolers økonomi kommet på dagsordenen. Først med Venstres erklæring om at ville værne om den frie skoletradition og ønske om at ”fastholde koblingsprocenten på det nuværende niveau for at sikre ro og stabilitet om de frie skoler”. Og senest med Socialdemokraternes økonomiske udspil, hvor de vil finde penge til velfærd ved at ”stoppe overbetalingen af privatskolerne ved at føre koblingsprocenten tilbage til 2015-niveau (71 %)".

Hvordan hænger de frie og private grundskolers økonomi sammen? Hvad er konsekvenserne, hvis koblingsprocenten nedsættes? Hvad er konsekvensen for det frie skolevalg? Og hvilke børn går det ud over?

Folkeskole? Privatskole? God skole!

Folkeskole? Privatskole? God skole! Alle børn i Danmark fortjener en god skolegang. Vi har brug for en stærk folkeskole, og vi har brug for en stærk fri og privat skolesektor som alternativ til den offentlige skole. Også efter folketingsvalget.

I Danmark har vi frit skolevalg. Heldigvis. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri grundskole.

79 % af alle forældre går ind for det frie skolevalg.

Grundskolen skal have fair økonomiske vilkår

Det er nødvendigt, at både folkeskoler og frie grundskoler har ordentlige økonomiske vilkår.

De kommunale udgifter er gennemsnitlig ca. 68.000 kr. pr elev i folkeskolen.

I 2019 skal kommunerne tilbagebetale ca. 38.000 kr. for hver elev, der går på en fri grundskole. Men samtidigt sparer de deres egen udgift til eleven i folkeskolen.

Det statslige tilskud til de frie grundskoler udgør 49.000 kr. pr. elev (Finanslov 2019).

Det er for det offentlige en stor besparelse, når børn går på en fri grundskole. Det drejer sig om ca. 2 mia. kr. årligt.

De frie grundskolers økonomi

Frie grundskolers økonomi baseres dels på et statstilskud og dels på en forældrebetaling (skolepenge).

Forældrebetalingen på de private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned. Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.

De frie grundskoler modtager et statstilskud svarende til en procentdel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”.

Der foretages en omfordeling mellem store og små frie grundskoler, således at små skoler modtager et større tilskud pr. elev (op til 10.000 kr. ekstra pr. elev).

Af den samlede tilskudspulje afsnøres midler til bl.a. specialundervisning, to-sprogsundervisning og sygeundervisning.

Koblingsprocentens nedtur og optur

Fra 1995 - 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne.

Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%.

I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%.

I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet specialundervisning og inklusion. Derfor er koblingsprocenten i 2019 på 76%.

Socialdemokratiet foreslår at nedsætte koblingsprocenten til de frie grundskoler til 71 % efter folketingsvalget.

Nedsættelse af koblingsprocenten med utilsigtede konsekvenser

Sidst koblingsprocenten var på 71% havde det stor betydning for de frie grundskolers økonomi.

Når en fri grundskole skal finde ekstra midler, er der i princippet to knapper, der kan skrues på:

  • Skolepengene (forældrebetalingen)
  • Elevoptaget

I perioden, hvor koblingsprocenten var nedsat, steg skolepengene med ca. 40%. Det er en uhensigtsmæssig tendens.

Hvis skolepengene stiger, er der ikke tale om et reelt frit skolevalg for alle.

Nogle finder det også uhensigtsmæssigt, at antallet af elever på frie grundskoler er vokset i samme periode, men skolerne må nødvendigvis optage flere elever for at skabe bedre økonomiske forhold.

Frie grundskoler skal være for alle børn

Visse politikere mener, at andelen af elever på de frie grundskoler er blevet for høj og ønsker konkret at sænke elevandelen ved at sænke koblingsprocenten markant. Men erfaringen fra tidligere tiders nedsættelse af det statslige tilskud viser omvendt, at elevtallet går op: For at få økonomien til at løbe rundt, må skolerne optage ekstra elever - og det med den slagside, at det er elever, hvis forældre har råd til at betale de skolepenge, der samtidigt må skrues op.

I hvilken verden er det en god idé, at flere økonomisk afskæres fra det frie skolevalg?

Undersøgelser viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier vælger en fri grundskole til deres børn end tidligere. Andre undersøgelser viser samtidigt, at blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere mønsterbrydere fra private skoler.

Demokratisk overskud

Det frie skolevalg er en forudsætning for eksistensen af frie skoler.

For enkelte politiske partier handler modstanden mod de private initiativer udelukkende om, at deres ideologi tilsiger, at en offentligt styret skole er at foretrække frem for initiativer baseret på borgernes værdier og holdninger.

Et demokratisk samfund, der bygger på frihed og folkestyre, må have stor tillid til sine borgere. Det frie skolevalg er et udtryk for et demokratisk overskud, hvor det anerkendes, at initiativer, der tages og drives af forældre, kan udgøre et godt alternativ til de offentlige tilbud.

Hvad mener foreningen Danmarks Private Skoler?

Foreningen var ikke udelt begejstret for stigningen i koblingsprocenten i 2018. Tingene skal balancere.

Fra 2010 til 2014 faldt koblingsprocenten fra 75 til 71, og i den periode markerede foreningen tydeligt, at nedsættelse af statstilskuddet bl.a. ville medføre stigning i forældrebetalingen. Det fik foreningen ret i.

Foreningen var dengang meget markant i kravet om at vende tilbage til de normale 75 %, idet skolerne med dette niveau har en tilfredsstillende økonomi. Foreningen ønskede - og ønsker fortsat - en stabil drift, hvor man kan forudsige skolernes indtægter i en overskuelig fremtid med henblik på at tilrettelægge udgifterne herefter.

En koblingsprocent, der først falder for derefter at stige - og derefter falder igen - skaber stor usikkerhed.

Foreningen arbejder for at få koblingsprocenten stabiliseret og få de politiske partier hen over midten til at enes om et passende niveau på 75 % - og derefter holde koblingsprocenten i ro i en årrække.

Læs: Fakta om private grundskoler (2019)