Nyhed -

Fra Upernavik til Sorø

Danmarks Privatskoleforening

Ny undervisningsfilm: Kulturmøde. To 10-årige drenge oplever hinandens hverdag i henholdsvis Upernavik i Grønland og Sorø i Danmark.

Det er Sorø Privatskole, der har modtaget en bevilling af Undervisningsministeriets udlodningsmidler til at lave undervisningsfilmen om hverdagslivet i Grønland og Danmark. Projektet varetages af Context Conculting.

Optagelserne i Grønland, hvor den danske Asger Skovgaard Boesen mødte den grønlandske dreng Lars-Kristian Lynge, er i kassen. Optagelserne af hverdagslivet i Danmark finder sted i Sorø d. 14. september.

Det er interessant og lærerigt at se, hvordan to ti-årige drenge, på trods af alle forskellighederne i det ydre liv, stadig har mange hverdagselementer og ønsker om det gode liv tilfælles", forklarer Maria Nysten Boesen, der er en del af projektet.

Undervisningsfilmen skal bruges til fagene dansk og natur- og teknik i 4. – 6. klasser i Danmark og i Grønland. Filmens suppleres med fakta om begge lande.

Filmen vil blive formidlet via Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen (EMU) og Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centret).

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • danmarks privatskoleforening
  • faglighed
  • frie grundskoler
  • privatskoler
  • værdier
  • undervisningsfilm
  • kulturmøde
  • grønland
  • hverdagsliv
  • sorø privatskole

Kontakt

Simone Dalsgaard

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig chefkonsulent +45 33 30 79 27