Når radikalisering kommer tæt på

Undervisningsminister Merete Riisager besøgte i går privatskolen Carolineskolen i København. Den jødiske skole var en del af den såkaldte Kundbypiges bombeplaner. Retten i Holbæk har kendt den 17-årige pige skyldig i anklager om at planlægge bombeangreb. Radikalisering kan have mange ansigter. Alle skoler bør overveje deres tilgang til problemstillingen.

Under sagen har flere vidner beskrevet Kundbypigen, blandt andet pigens tidligere lærer: ”Jeg fik hurtigt et billede af en ensom og ulykkelig pige”. Trods dette var det de færreste omkring pigen, der havde overvejet, hvad mistrivslen kunne føre til. Det har blandt andet overrasket, hvor hurtigt pigen er blevet radikaliseret.

Julie Becher, der er chef for Holbæk Kommunes ungeindsats har udtalt: ”Der er vigtige ting at lære af den såkaldte Kundbysag.” Et af de vigtige læringspunkter er, at forebyggelse af radikalisering ikke kun skal målrettes udadvendte drenge, men også indadvendte piger. En anden vigtig lære er, ifølge Julie Becher, at informationer skal flyde frit mellem sociale myndigheder, skole og politi.

Jeg kan ikke ændre trusselbilledet

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtalte, efter sit på besøg på Carolineskolen, at det var en voldsom oplevelse at se, at det er nødvendigt for jødiske skolebørn at gå i skole bag pigtråd og høje hegn og med en politibil holdende uden for skolen:

”Jeg kan ikke som undervisningsminister ændre trusselsbilledet. Men jeg kan arbejde med, at børn vokser op med en større forståelse for frihedsrettigheder, demokrati og religionsfrihed”, var Ministerens reaktion.

Skolen som forebyggende instans

Der er ingen tvivl om, at skoler har en vigtigt rolle at spille i forebyggelsen af radikalisering.

Frihed og folkestyrekravet, som fremgår af Lov om frie grundskoler §1, stk. 2, peger både ind mod skolens undervisning og mod skolens generelle virke. Skolen bør agere som forebyggende instans set ud fra både et dannelsesperspektiv, et socialt perspektiv og et sikkerhedsperspektiv. Det dannelsesmæssige perspektiv ses i det brede arbejde med frihed, folkestyre, demokratisk dannelse og rettigheder i skolens virke og undervisning. Fx i undervisning i og opdragelse til kritisk tænkning. Kritisk tænkning er repræsenteret i de fleste skolefag.

Skolen må skabe rum for dialog om kontroversielle emner; dialog om svære emner; dialog, hvor der er plads til meningsudveksling og rum for uenighed. Dialog på baggrund af den forberedte undervisning, men også på baggrund af situationer, der opstår i klassen, eller når der sker noget i det omkringliggende samfund og verden.

Det sociale perspektiv

Det sociale perspektiv ses i skolernes brede arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling: Trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, udfordringer, motivation, plads til forskellighed, fællesskab og samvær med andre. Det ses i skolernes opmærksomhed på marginalisering af elever eller elevgrupper og i strukturer og organisationsformer på skolen, der understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber.

Adressering af bekymring

Den konkrete adressering ved bekymring for mistrivsel er en del af det sociale perspektiv, men virkeligheden har vist, at det også er en del af et sikkerhedsperspektiv, herunder den konkrete adressering af bekymring for radikalisering.

Skolernes pligt til at underrette de kommunale myndigheder ved bekymring for en elev blev i februar et emne i mediedebatten, og specielt de frie skolers meget få underretninger vagte uro. Tallene viste, at der er betydeligt færre underretninger fra de frie skoler, end der er fra de offentlige.

Det er afgørende, at skolerne sikrer, at udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte.

Kontakt til næste niveau

Det er vigtigt, at skoler har strategi og handleplaner, der benyttes ved bekymring for mistrivsel og/eller radikalisering, og at man er bevidst om, hvornår det er tid til at kontakte næste niveau; SSP, de kommunale myndigheder eller den nationale hotline om radikalisering. Skolen er en del af den generelle, forebyggende indsats, der skal videregive sine informationer til det foregribende niveau.

Havde man for kort tid siden sagt, at en ung, dansk skolepige ville blive terrordømt, ville de færreste have troet på en. Sagen viser, at radikalisering kan have mange ansigter, og at alle skoler bør overveje deres tilgang til problemstillingen.