Skip to main content

Vi taler om grundskolen. Danmarks grundskoler – folkeskoler og privatskoler

Nyhed   •   Jan 18, 2017 15:08 CET

"Lad det ikke blive ”dem og os” - debatten én gang til."
Altinget sætter i øjeblikket fokus på det danske skoletilbud anno 2017. Interessante meningsdannere deler deres synspunkter.
Læs formand for foreningen Danmarks Private Skoler, Karsten Suhrs debatindlæg her:

Danmarks grundskoler – folkeskoler og private skoler

Lad det ikke blive ”dem og os” - debatten én gang til. Den debat, der spiller på, om nogen bliver forfordelt og på, at de forældre, der vælger den private grundskole skal have det dårligt med det. Debatten om forholdet mellem de private skoler og folkeskolen med dét udgangspunkt er næppe frugtbar og næppe medvirkende til, at nogen eller noget løftes – hverken her eller der.

Historisk består grundskolen i Danmark af både folkeskoler og private skoler. Vi har undervisningspligt. Ikke skolepligt. Forældrene har en grundlovssikret ret til at beslutte, hvor og hvordan deres børn skal undervises. Rundt regnet går 4 % af elevmassen på efterskolerne, 16 % på private skoler - og 80 % går i folkeskolen. Er det en succeshistorie eller en tabsfortælling? Giver det mening at spørge, hvad den rigtige skole er, eller hvor den rigtige balance mellem folkeskoler og private skoler er? Nej. Det må være forældrene, der bestemmer.

Årsagerne til den stigende andel af elever i private skoler er mangfoldige, dog er det tydeligt, at forældre i dag ønsker holdningsfællesskaber, medindflydelse, klare rammer og et konkret bud på uddannelse og dannelse, hvilket de private skoler er gode til at tilbyde. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser senest, at de hastigst stigende forældregrupper på privatskolerne er dem med kort videregående uddannelse og dem med grundskole som højeste uddannelse. En undersøgelse lavet af EPINION dokumenterer, at især elever fra mindre ressourcestærke hjem opnår et stort fagligt løft på private skoler.

I regeringsgrundlaget er de private skoler medtaget som en vigtig del af grundskolen – også udtrykt i forhold til det økonomiske tilskud. Danmarks Private Skoler ser gerne, at der kanaliseres midler til øgede fripladsbevillinger og en evt. omlægning af tilskuddet til børn med særlige udfordringer. De private skoler har et meget stort antal elever med omfattende støttebehov. I 2015/2016 var der tale om 1.717 elever, mens det samme tal for alle folkeskoler var 1.337. Tallet på de private grundskoler er vokset til 2.199 i indeværende skoleår.

I forbindelse med finansloven for 2017 er der fremkommet kritik af, at de private skolers tilskud er blevet hævet. Det er nu tilbage til niveauet i 2010. Modstandere taler om en skævhed. Fakta er, at de private skolers tilskud er uløseligt bundet til folkeskolens økonomi. Der er tale om en kobling. Fra 2017 med 75 procent. Tilskuddet vil altid være mindre end gennemsnitsudgiften til en elev i folkeskolen. Finanslovstaksten for en elev i privat skole er 42.500 kroner. Det beløb, kommunen tilbagefører til staten for hver elev, der går i privat skole er 34.017 kroner. I den kommune, der havde den laveste udgift pr. folkeskoleelev i 2016, kostede en årselev cirka 48.000 kroner. I den kommune, der havde den højeste udgift pr. folkeskoleelev, kostede en årselev knap 100.000 kroner. Det er tankevækkende, at man altid taler om folkeskolen i bestemt entalsform, for folkeskolen er også forskellig. Skole er en kompleks organisme, og ikke to skoler er ens.

Vi taler om grundskolen. Danmarks grundskoler – folkeskoler og privatskoler – rummer godt 1.800 enkeltstående fællesskaber, der hver især bidrager til at bygge fremtidens samfund. Privatskolerne bør være alternativet til en velfungerende folkeskole - et alternativ, der er opnåeligt for alle samfundsgrupper. Hvis man vil tage demokrati og borgernes selvbestemmelsesret alvorlig, bør der være en rimelig statsfinansiering. Det er der nu.

Stop ”dem og os”- debatten. Vi skal starte med dialogen. I stedet for at se de to skoleformer som konkurrerende, bør der være et konstruktivt samarbejde om grundskolen. Vi har vel alle et fælles ønske om at give vores børn det bedste skoleliv?

Debatpanelet består af:
  • Merete Riisager, Undervisningsminister (LA)
  • Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler
  • Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Annette Lind, undervisningsordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget (S)
  • Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg (R) 
  • Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
  • Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS
  • Per Christensen, formand for 3F
  • Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA Pædagogik og Samfund
  • Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening
  • Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)