Pressemeddelelse -

Danmarks Privatskoleforening afholder årsmøde

Danmarks Privatskoleforening afholder årsmøde d. 24. og 25. oktober på Hotel Nyborg Strand. 

Tonen til årsmødet slås an fra formiddagen ved Sct. Mariæ Skoles dygtige Bigband

Som optakt til årsmødet har foreningen inviteret Michael Kristiansen kendt fra tv-programmerne Mogensen og Kristiansen og Tirsdagsanalysen på TV2 News. Michael Kristiansen har arbejdet som journalist og redaktør på Politiken og Berlingske Tidende og fra 2000–2005 som særlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Michael Kristiansen vil give kigge ind i privatskoleverdenen med et kommunikationsperspektiv og delagtiggøre deltagerne på årsmødet i sine observationer. Selve årsmødet åbnes kl. 13.00 med bestyrelsens mundtlige beretning.

Om eftermiddagen taler Undervisningsminister Christine Antorini på årsmødet.

Rektor for Metropol, Stefan Hermann, afslutter den mere formelle del af dagen med et oplæg om et undersøgelsesprojekt omkring højt præsterende skoler, som Metropol og Danmarks Privatskoleforening igangsætter. Projektet har titlen ”Fagligheden og anstrengelsens poesi”.

Dagen slutter med en festmiddag, hvor Lasse Rimmer, stand-upkomiker, tv- og radiovært underholder. Som stand-upkomiker har han ry for et højt taletempo og en tendens til at improvisere med afsæt i samtale med publikum.

Lørdag morgen genoptages årsmødet, men afbrydes hen på formiddagen af en paneldebat mellem uddannelsespolitikerne fra de forskellige partier styret af Nynne Bjerre Christensen fra DR2’s Deadline.

Der er meget at se frem til for de 400 deltagere; skoler, organisationer, foreninger, ministerier m.fl.


Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • frie grundskoler
  • privatskoler
  • skoleledelse
  • værdier
  • undervisningsministeren
  • danmarks privatskoleforening

Danmarks Privatskoleforening har til formål at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældrenes ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.



Kontakt

Simone Dalsgaard

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig chefkonsulent +45 33 30 79 27

Relateret materiale