Skip to main content

Nyhed: Havets plastik bliver til brillestel hos Profil Optik

Pressemeddelelse   •   Feb 20, 2019 15:55 CET


Hvert år havner næsten otte millioner tons slidte fiskenet, plastflasker, klip-klapper og andre plastprodukter i verdens have.

I 2050 anslås det, at der vil være mere plastik end fisk i havet.

Profil Optik og Synsam Group har ambitioner om at være et bæredygtigt og ansvarligt firma, der støtter Agenda 2030 og FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Derfor lancerer Profil Optik og Synsam Group en brillekollektion fremstillet i 100% genanvendt havplast i samarbejde med organisationen Sea2See.

For Profil Optik – og for hele Synsam Group, som vi er en del af – er samarbejdet med Sea2See et spørgsmål om, at vi ønsker at være en del af en nødvendig forandring. Hvert sekund havner ca. 265 kg. plast i havet, og det tager Profil Optik meget alvorligt. Samtidig er lanceringen en del af en større indsats med fokus på at værne om vores miljø – også i fremtiden, siger Tina Høyer Gaardsholt, administrerende direktør Profil Optik.

Samarbejde med Sea2See

Den nye brillekollektion er udviklet i samarbejde med den anerkendte, spanske organisation Sea2See, der siden 2016 har samarbejdet med lokale fiskere. Fiskerne indsamler al den plast de støder på, når de alligevel er ude at fiske. De sorterer selv plasten, og videresender den til oparbejdning. Her bliver den til plastgranulat – en blanding af små korn, der er råvaren i produktionen af de bæredygtige brillestel.

Kollektionen hedder Fellepini x Sea2See og består af seks brillestel i tre modeller i populære farver. Stellene er indfarvet i hånden i Norditalien og navngivet efter verdens have. Designet af modellerne er klassisk og passer til de fleste ansigter.

Kollektionen bliver lanceret den 25. februar og sælges eksklusivt hos Profil Optik og Synsam Groups omkring 450 butikker i hele Norden.

Bæredygtighed er mange ting, og vores nye samarbejde med Sea2See sætter fokus på 'upcycling' af havplast. Fiskenet, badesandaler, plastikflasker og meget andet hav-skrald bliver til plastgranulat – en værdifuld råvare til den nye brillekollektion. Vi lægger altid mærke til, når én i omgangskredsen har fået nye briller, og nu kan det også være anledningen til en snak om bæredygtighed, og hvordan vi passer bedre på verden, fortsætter Tina Høyer Gaardsholt.

Læs hele meddelelsen HER her finder du også billedmateriale.

FRIDAY - Bredgade 25 F, 5. sal - 1260 København K

Karsten Keinicke

@: karsten@fday.dk

M: +45 60 830 230

Om Profil Optik

Profil Optik er Danmarks største optikerkæde med 127 butikker i hele landet. Profil Optik lægger stor vægt på, at et godt syn er meget mere end blot nye briller, og derfor investerer kæden løbende i den nyeste teknologi og efteruddannelse af sine optikere. Profil Optiks sortiment favner både kædens eget design til skarpe priser og de seneste kollektioner fra de største modedesignere samt Danmarks største udvalg i sportsbriller. Fra skærmbriller til familiens yngste gamer til højteknologiske briller til den professionelle skiløber eller cykelrytter.

Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der 'by Synsam' under Profil Optik-logoet. Synsam Group er en af Europas førende aktører inden for optikerbranchen og tilbyder unikke løsninger inden for både brillemode og øjensundhed.

www.profiloptik.dk


Om Sea2See

Sea2See er et spansk selskab grundlagt i 2016 af Francois van den Abeele. Formålet med Sea2See er at skabe global opmærksomhed omkring den igangværende forurening af vores oceaner gennem et produkt, som alle kan bære med stolthed. For at opnå dette mål designer og producerer Sea2see briller og solbriller lavet af genanvendt havplast opsamlet i Middelhavet i samarbejde med tusindvis af fiskere i spanske havne.

www.sea2see.org